Thomas Ørgaard Bredgaard, chef for e-commerce og digitalisering hos Grundfos, mener, at enhver virksomhed bør søge svar på, hvordan digitale kanaler kan og skal skabe kunderelationer og vækst.

05.01.24 DIB Nyheder

Ny uddannelse bliver hjerteblod for Grundfos

Enten har du e-commerce som en del af din strategiske planlægning, eller også er du på vej ud af markedet, skriver Thomas Ørgaard Bredgaard, chef for e-commerce og digitalisering hos Grundfos, der har sikret sig de første praktikanter fra ny uddannelse.

I næsten enhver købsbeslutning vil kunderne have brugt et utal af digitale kanaler, og købsbeslutningen er i det store hele truffet, inden de rækker ud til potentielle leverandører.

Det er underbygget i rapporter og analyser verden over. Derfor bør enhver virksomhed søge svar på, hvordan digitale kanaler kan og skal skabe kunderelationer og vækst. Det er blevet en forudsætning frem for et potentiale.

Hos Grundfos har vi i dag medarbejdere med e-handelskompetencer verden over, fordi vi globalt set driver hovedparten af vores forretning gennem digitale kanaler.

Det betyder, at vores evne til digital forretningsudvikling, design af gode kundeoplevelser og selvbetjening bliver en hjørnesten i effektiviseringen af vores forretning.

For at vi kan fortsætte denne rejse, skal uddannelser indenfor onlinesalg i videst muligt omfang sikre de studerende kompetencer i digital nysgerrighed, personlig udvikling, nytænkning og innovation frem for færdigheder i den dagsaktuelle digitale hype. Evnen til at tilpasse sig forandring og skabe resultater, koblet på en digital profil overstiger det konkrete håndværk, der findes i nutidens marked.   

Læs også: Finalist til eCom Talent Award 2023 Thomas Øregaard Bredgaard 

Medarbejdere er afgørende

I de centrale funktioner hos Grundfos er fokus på forretningsudvikling af de globale e-commerce platforme som webshops, EDI, VMI, ordreautomatisering og markedspladser, samt ejerskab af teknologierne og videreudvikling af platformene.

Decentralt er det i højere grad den daglige drift og udviklingen af kunderelationer der er i fokus, med den daglige eksekvering af online handel sammen med kunderne.  Medarbejdere med en profil indenfor e-commerce er helt og aldeles afgørende for, at vi lykkes med disse digitale initiativer for at sikre vækst, lønsomhed og kundetilfredshed.

Hos Grundfos er vi derfor svært begejstrede for den nye professionsbachelruddannelse i e-commerce og digital marketing, som Erhvervsakademi Aarhus med hjælp fra Dansk Industri (DI) har udviklet.

Læs også: Vækstkomet kan ikke få armene ned

Store forventninger til ny uddannelse

Vi forventer, at uddannelsen udklækker studerende, der kommer ud og fungerer som brobyggere mellem den digitale forretningsforståelse og arbejdet med eksekvering af vores kommercielle strategi i online kanalerne. Samtidig er der et håndværk i at drive en e-commerce platform, hvor always-on marketing og salg skal mødes i den daglige drift og den taktiske planlægning.

Her forventer vi, at uddannelsen i e-commerce kommer med helt nye perspektiver på, hvordan marketing, salg og service fungerer i en digital sammenhæng, og vi har allerede sikret os de første praktikanter fra uddannelsen.

Når de første professionsbachelorer om fire år rammer markedet, vil vi og resten af erhvervslivet stå klar med gode udfordringer og masser af virkelyst & skaberkraft. Sammen skal vi fortsætte med at træde stien som pionerer i et i forvejen komplekst forretningsområde.

Læs også analysen: E-commerce i danske organisationer  

Fakta

Grundfos’ fem centrale punkter indenfor e-commerce:

  • Forretningsudvikling
    E-commerce er en kompleks forretning, og vi skal have en god forretningsforståelse for at kunne skabe resultater. Det gælder både for de økonomiske og juridiske aspekter af onlinesalg, men også konkurrencen og de politiske forhold, der påvirker branchen.

  • Digital markedsføring
    Digital markedsføring bliver stadig vigtigere for at nå kunderne. Vi skal have en stærk forståelse for, hvordan man bruger digitale kanaler til at tiltrække og engagere kunder i en omni-channel sammenhæng.

  • Dataanalyse og automatisering
    Data- og domæneforståelse er en afgørende kompetence for at forstå kunderne og træffe datadrevne beslutninger. Virksomheder skal kunne indsamle og analysere data for at få indsigt i hvad kunderne har brug for og hvordan de bedst kan nå dem.

  • Teknologiforståelse inkl. AI
    Teknologien udvikler sig hurtigt, og virksomheder skal være i stand til at følge med. Det gælder både for at kunne implementere nye teknologiske løsninger, men også for at kunne forstå de teknologiske trends, der påvirker kundens adfærd.

  • Kundeoplevelser / totaloplevelse

I dag er kunderne mere krævende end nogensinde før. De forventer en fantastisk oplevelse, også fra salg- og supportorganisationen, uanset om de handler online eller offline. En god kundeoplevelse kan gøre kunderne mere tilfredse, øge deres loyalitet og føre til mersalg.

Kilde: Grundfos


Fakta

Find hjælp til talentudvikling  
di.dk/ecommerce har DI lanceret et webunivers, der samler gode råd og indsigter omkring talentudvikling og organisationsudvikling med e-commerce.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Mie Bilberg

Mie Bilberg

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3379
  • Mobil +45 2119 3403
  • E-mail mlbi@di.dk

Relateret indhold