Fire ud af ti udbud handler kun om pris
Offentlige indkøbere taler meget om kvalitet, men ofte er det alligevel kun prisen, der er afgørende. Det er både kortsigtet og ikke særlig bæredygtigt, mener DI og it-virksomheden Clio, som selv har mærket mange kommuners hårde fokus på pris.
- Alle og enhver kan jo se, om prisen på et produkt er 100 eller 200 kroner. Men alle og enhver kan ikke vurdere kvaliteten af et digitalt læringsmiddel, siger Jesper Eiby Christoffersen, som er adm. direktør i it-virksomheden Clio, som udvikler digitale undervisningsmaterialer til folkeskolen.
Han har fulgt, hvordan indkøbene af digitale læringsmidler i mange kommuner er blevet flyttet væk fra skolerne og ind i forvaltningerne. Det har betydet, at prisen stadig oftere får mere vægt end kvaliteten, når materialerne bliver udvalgt. Og det skyldes bl.a., at indkøberne ikke har de samme faglige forudsætninger for at vurdere kvaliteten, som de har på skolerne, hvor lærerne – der er de daglige brugere – ofte bliver mere inddraget i processen.
- Vi har f.eks. oplevet, at mere simple løsninger bliver vurderet til at have samme kvalitet som et fuldt digitalt, interaktivt læringsmateriale, som vi har brugt 10-12 år på at udvikle. Så hvis vurderingen af kvaliteten er så mangelfuld, nytter det jo ikke noget, at der står i udbudsmaterialet, at der bliver lagt 50 procents vægt på kvaliteten, fortæller Jesper Eiby Christoffersen.
Denne tilgang diskvalificerer de virksomheder, der sætter en ære i at levere gode produkter og god service. Jakob Scharff, Branchedirektør
Brugerne selv går efter kvalitet
Clio har i en markedsundersøgelse konstateret, at der er meget stor forskel på, hvilke læringsmidler der bliver indkøbt, når lærerne selv bestemmer, i forhold til, når det er forvaltningerne, der træffer beslutningerne på vegne af skolerne. Samtidig har Clios egne undersøgelser også vist, at anvendelsen ved løsninger indkøbt af skolerne anvendes op til tre gange så meget som, når indkøbet er fundet sted via et centralt kommunalt indkøb.
- Brugerne selv vil altid gå efter kvalitet. Og når det drejer sig om læringsmidler, så er det vigtigste kvalitetskriterium jo den læringseffekt, som materialet har på eleverne. Det vil sige, hvor meget læring eleverne får ud af at bruge det, siger Jesper Eiby Christoffersen.
Derfor mener han også, at det er helt centralt, at brugerne – dvs. lærerne og skolelederne – bliver tilstrækkeligt inddraget, når udbuddene bliver udformet. Ellers ender det ofte med, at det først og fremmest er prisen, der afgør udbuddet.
Læs også: Her er tre forslag der giver penge til øget velfærd
42 pct. af udbuddene fokuserer på pris
Den betragtning er Jesper Eiby Christoffersen langt fra alene om. Ifølge en rapport fra EU spiller prisen en meget stor rolle i offentlige udbud i Danmark. I 2018 var det f.eks. hele 42 procent af udbudsrunderne, der udelukkende fokuserede på prisen. Tallene dækker over alle typer af offentlige indkøb – både bleer, rengøring, entreprenørprojekter og så videre.
- 42 pct. er en meget høj andel af udbud, som bliver afgjort alene på baggrund af prisen. Men derudover ser vi også mange udbud, hvor vurderingen af kvaliteten er så utilstrækkelig, at det reelt set kun er prisen, der spiller ind alligevel, siger Jacob Scharff, som er branchedirektør i Dansk Industri (DI).
Han har bl.a. set et konkret udbud, hvor en hel stribe rengøringsselskaber, som havde budt på samme opgave, blev vurderet til at have nøjagtigt den samme kvalitet. Derfor var det alene prisforskellen på tilbuddene, der gjorde udfaldet.
DI har for nyligt gennemført en optælling af udbuddene i servicebranchen i 2019, der viser, at der siden sidste år er sket en stigning i andelen af udbud, der alene afgøres på baggrund af prisen.
Læs også: Få fejl i ny hospitalsbygning glæder direktør
Dårlig kvalitet koster dyrt
- Denne tilgang diskvalificerer de virksomheder, der sætter en ære i at levere gode produkter og god service. Men det betyder også, at vi som samfund skal leve med konsekvenserne af den dårlige kvalitet – både for mennesker, klima og miljø, men i den sidste ende også for økonomien, påpeger Jakob Scharff.
Billige bleer til ældre på plejehjem kan f.eks. føre til flere lækager og hyppigere skift af både bleer, tøj og sengetøj. Det er en dårlig investering. Det samme gælder, hvis man uden videre vælger det billigste rengøringsfirma til hopitalerne, den billigste entreprenør til de offentlige byggerier eller det billigste undervisningsmateriale til folkeskolen.
Det afgørende må derfor være at sikre en god totaløkonomi i opgaveløsningen, mener DI, som ønsker sig et langt større politisk fokus på offentlige udbud og de kriterier, der bliver lagt til grund. Det samme gør de i virksomheden Clio.
- Vi investerer meget i at udvikle gode, nytænkende og engagerende læringsteknologi. Men hvis der ikke er efterspørgsel på kvalitet, så ender vi jo også med kun at udgive pdf’er. Den udvikling kan betyde, at børnene i skolerne får en dårlige uddannelse – og det er ingen tjent med, slutter adm. direktør i Clio, Jesper Eiby Christoffersen.
Læs også: Forsker: brug for private investeringer i plejeboliger
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
