HR-jurister
Har du det personalejuridiske ansvar i din virksomhed? Trænger du til at blive beriget og udfordret i din rolle af andre ligesindede? Så kom til DI's netværk for HR-jurister, hvor du bliver en del af et professionelt fællesskab.
Vi hjælper hinanden med at lykkes professionelt
Som ansvarlig for det personalejuridiske i en virksomhed står du ofte alene og skal holde dig ajour med de nye EU-regler, OK2023 og gældende personalejuridiske love, samtidig med at du løbende skal udvikle dine faglige kompetencer.
I Dansk Industri tilbyder vi nu et fortroligt forum, hvor deltagerne sammen kan imødegå udfordringer og løse problemer igennem erfaringsudveksling på et højt fagligt niveau.
Hvert netværksmøde giver 5 lektioner resulterende i 20 ECST point for hele sæsonen. Når du er advokat, betyder dette, at du samtidig indfrier Advokatsamfundets krav om 18 lektioner årlig, obligatorisk efteruddannelse ved at deltage i netværket
Du får inspiration og ny viden til dit arbejde
I netværksgruppen arbejder vi med aktuelle trends og tendenser. Vi sørger for erfaringsudveksling og et højt fagligt niveau.
Temaerne varierer og fastsættes i samarbejde mellem medlemmer og netværksleder. Herudover vil konkrete cases fra hverdagen også blive diskuteret.
Eksempler på temaer:
- Resultater af overenskomstforhandlinger
- Afgørelser fra Arbejdsretten
- Afgørelser fra Afskedigelsesnævnet
- Nyt om domme
- Nye faglige voldgifter
- Juridisk oplæg - hver gang
Praktik
Der afholdes 4 møder årligt, og alle møderne afholdes i Industriens Hus i København fra kl. 9.00-16.00.