Analyser

Hjemmearbejde medfører bedre work-life balance og udnyttelse af tid

8 ud af 10 virksomheder mener, at hjemmearbejde giver en bedre work-life balance. Samtidig mener halvdelen af virksomhederne, at det giver en bedre udnyttelse af tid. På den anden side udfordrer det lederne.

8 ud af 10 af virksomhederne ser store fordele i at give mulighed for hjemmearbejde, fordi det giver en bedre work-life balance. Undersøgelsen viser desuden, at 2 ud af 10 slet ikke ser ulemper ved hjemmearbejde.

Anm.: 217 respondenter svarede på spørgsmålet. 1 pct. og 3% svarede hhv. 'ved ikke' og 'andet'.
Respondenter kunne angive flere svar.
Kilde: : DI's medlemsundersøgelse om hybridarbejde aug.- sep. 2022

Virksomhederne oplever flere forskellige fordele ved hjemmearbejde. 82 pct. svarer, at hjemmearbejde kan fordre en bedre work-life balance. 62 pct. mener, at tilbuddet om hjemmearbejde giver bedre fastholdelse, og gør det lettere at tiltrække nye ansatte. Den tredje mest fremtrædende fordel ved hjemmearbejde er bedre udnyttelse af tid.

Hver fjerde virksomhed peger på styrkede digitale kompetencer som følge af øget hjemmearbejde. Tal fra en tidligere undersøgelse fra december 2021 viste, at kun 6 pct. mente, at digitale kompetencer havde betydning for at åbne for mere hjemmearbejde. I den nye undersøgelse er der imidlertid 26 pct. af virksomhederne, der har erfaret, at styrkede digitale kompetencer er en fordel ved hjemmearbejde.

Læs DI's tidligere analyse: Otte ud af 10 virksomheder åbner for mere hjemmearbejde efter COVID-19. 

Bæredygtighed er også på agendaen hos de adspurgte virksomheder, hvor 31 pct. mener, at en fordel ved hjemmearbejde er, at det fremmer bæredygtighed og sænker virksomhedens CO2-aftryk.

Ledelsesopgaven bliver sværere

Undersøgelsen belyser nogle vigtige ulemper ved hjemmearbejde. 46 pct. af virksomhederne mener, at ledelsesopgaven bliver sværere.

Anm.: 217 respondenter svarede på spørgsmålet.3% svarede 'ved ikke'. Respondenterne kunne angive flere svar.
Kilde: DI's medlemsundersøgelse om hybridarbejde aug.-sep. 2022

43 pct. mener, at det kan være en udfordring at skabe tætte relationer, og 26 pct. ser udfordringer i kontormiljøet samt mindre loyalitet og tilknytning til virksomheden.

Blandt de adspurgte virksomheder oplever 5 pct. ingen umiddelbare fordele ved hjemmearbejde, men samtidig svarer 22 pct. af virksomhederne, at de ikke oplever nogle umiddelbare ulemper ved hjemmearbejde.

Fakta

Virksomhederne har de seneste år fået nye erfaringer og kompetencer med øget hjemmearbejde og hybride arbejdsformer. Formålet med undersøgelsen er at klarlægge, hvilke tendenser vi ser inden for hjemmear-bejde og hybride arbejdsformer.

Spørgeskemaet blev sendt til 794 DI-medlemmer på tværs af brancher. Rapporten baseres på svar fra 237 virksomheder, der deltog i perioden 23. august til 5. september 2022.

Undersøgelsen blev sendt ud til relevante personer, der har indsigt i deres virksomheds udvikling i hybride arbejdsformer.

Denne analyse har fokus på fordele og ulemper ved hjemmearbejde i danske virksomheder.

Anna Nummela Friis Jensen
Sara Thorslund Roerholt
Skrevet af:

Anna Nummela Friis Jensen Sara Thorslund Roerholt

Christine Secher

Christine Secher

Fagleder, Tværgående projekter & kommunikation, Future of Work

  • Direkte +45 3377 4769
  • Mobil +45 2976 2320
  • E-mail chse@di.dk

Relateret indhold