På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Har du styr på din strategi? - Implementering af strategiplanen er udgangspunkt for udvikling

Strategiplanen er organisationens langsigtede pejlemærke, som skal prioritere og sætte retningen for virksomhedens aktiviteter.
For at opfylde strategiplanens mål er det afgørende, at de relevante kortsigtede mål bliver valgt med omhu, så de bliver udgangspunkt for udviklingen i virksomheden.

Af Chefkonsulent Frits Nygaard, DI

I praksis er det en stor udfordring, fordi de daglige aktiviteter fokuserer på at opfylde krav fra drift og eksekvering af kundernes behov.
Strategiplanen er pejlemærket for udviklingen af en organisations forretning. Implementering af strategiplanen skal derfor sikre, at organisationen leverer de forbedringer, som skal styrke konkurrencesituationen inden for de ønskede områder.
En sikker og effektiv implementering er derfor afgørende for udviklingen af forretningen.

Fra strategi til handling

Den øverste ledelse skal sikre, at strategien forankres i virksomhedens processer. Ledelsen skal garantere, at ændringen af de taktiske og operationelle processer leverer de forbedringer, som skal udvikle forretningen. Der skal handling bag ordene.

Det kræver månedlig opfølgning på 3 parametre

Implementeringen af strategiplanen skal have fokus på, at de nye processer forbedrer forretningen. For at kunne afgøre, om de gør det, skal der følges op på tre mål for at lykkes med strategien.

  1. Månedlig status på implementeringen af den nye proces.
  2. Virker processen som forventet, eller skal der ske ændringer?
  3. Leverer den nye proces de forventede resultater?

Ved at følge op på disse tre parametre kan ledelsen løbende sikre sig, at implementeringen af strategiplanen forløber planmæssigt.

Har du et spørgsmål?
Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3919
Mobil: +45 2949 4446
E-mail: fnydi.dk
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 04-06-2018 OPDATERET: 06-06-2018