DI og Red Barnet udgiver vejledning om børneporno

DI og Red Barnet er gået sammen om at lave en vejledning, som kan hjælpe danske virksomheder med at håndtere fund af børnepornografisk materiale på virksomheden.

Kun en mindre del af den børneporno, som findes i Danmark, er dukket op på udstyr, der er ejet af en arbejdsgiver, men DI og Red Barnet er enige om, at børneporno er et problem, som skal bekæmpes med alle midler – også på virksomhederne.

Vejledningen består af to dele: For det første findes en introduktion til ledelsen, som beskriver reglerne på området, skitserer nogle spørgsmål, som ledelsen bør adressere, og endelig skitserer nogle af de løsninger der findes på området. 

For det andet findes en konkret retningslinje, som virksomheden kan bruge som bilag til sin informationssikkerhedspolitik. I retningslinjen skitseres det, hvordan man kan organisere området, så alle ved, hvem der skal gøre hvad, hvis der pludselig findes børneporno på virksomhedens udstyr. 

Hent vejledningen her
Vejledning til håndtering af fund af børnepornografisk materiale på arbejdspladsen (pdf)
Har du spørgsmål?
Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3901
Mobil: +45 2949 4646
E-mail: hemdi.dk