DI Procesindustrien og Danmarks Farve- og Limindustri afholder derfor et møde, hvor vi sætter fokus på disse særdeles markante globale tendenser og makroøkonomiske udfordringer.
Mødet finder sted onsdag den 29. februar kl. 09:30 - 13:30 hos KPMG, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.
Mødet vil være særligt relevant for medarbejdere, der arbejder med virksomhedernes strategi, risikohåndtering, organisation, økonomi og drift.
Du kan bl.a. møde Danske Banks chefanalytiker, Arne Lohmann Rasmussen, der vil komme ind på, hvordan den fremtidige globale efterspørgsel på kritiske råvarer vil påvirke prisudviklingen og hvordan udviklingen på de finansielle markeder vil påvirke situationen.
Christian Boserup, partner i KPMG, vil på baggrund af observationer af globale tendenser give et bud på, hvordan dette vil udfordre virksomhedernes tilgang til risikostyring og hvordan værdiskabende risikostyring, som et nyt begreb, vil influere på virksomhedernes strategier, samarbejdsrelationer og kompetencebehov.
Endelig kan du møde Søren Vammen, direktør fra Kairos Commodities, der med afsæt i sine erfaringer som rådgiver ifm. råvareindkøb, vil give sit bud på, hvordan virksomheder bedst kan geare sig til en fremtid med stor volatilitet for råvarepriserne.
Mødet afsluttes med, at direktør Jan Astrup, AarhusKarlshamn, samler op på dagens indlæg og på baggrund heraf giver sit bud på, hvad virksomhederne kan gøre med denne betydelige udfordring.