På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Kemi: Ved du, hvad der er i dine produkter? - Nye værktøjer kan hjælpe

To helt nye værktøjer lanceres, som vil hjælpe leverandører, indkøbere og forhandlere med at overholde de krav, som EU’s kemikalieregulering, REACH, stiller til information om særligt problematiske stoffer i varer.    

Det følger af REACH artikel 33, at kunder - både professionelle og forbrugere, skal informeres, hvis en vare indeholder mere end 0,1 vægt % af et kemisk stof fra den såkaldte kandidatliste. Denne informationspligt gælder, uanset om varen er produceret i EU eller importeret fra et land uden for EU.

Mange virksomheder er udfordret af informationspligten under REACH. I januar 2017 kom flere virksomheder fra byggemarkedsbranchen eksempelvis i pressens søgelys, da en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk Kemi viste, at omkring en tredjedel af de testede produkter indeholdt stoffer fra kandidatlisten. Det er ikke ulovligt at anvende stoffer fra kandidatlisten i produkter. Problemet var, at forhandlerne forud for testen havde oplyst, at produkterne ikke indeholdt kandidatlistestoffer og dermed videregivet forkerte oplysninger.

Ny vejledning og hjemmesideværktøj skal hjælpe

For at hjælpe leverandører, indkøbere og forhandlere med at overholde informationspligten offentliggøres der i dag en ny vejledning. Vejledningen giver overblik over reglerne og kommer med gode råd til, hvordan virksomheder kan sikre, at de overholder dem.  Ved at bruge vejledningen og de medfølgende skabeloner kan virksomheder desuden bidrage til, at deres leverandører bliver mødt med mere ensartede krav. På sigt vil det styrke kvaliteten af oplysningerne og gøre kontrolarbejdet lettere for alle led i værdikæden.

Der er også udviklet en ny hjemmeside, som kan hjælpe med at spore brugerne ind på, hvad det er for nogle kandidatlistestoffer, som de bør være opmærksomme på i forskellige materialetyper – plastik, metal, glas mv. Der er ikke tale om en udtømmende liste, men hjemmesiden kan bidrage til, at brugerne får en bedre forståelse for kandidatlisten og dermed forhåbentlig også bidrage til, at reglerne overholdes.

De nye værktøjer er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med Danske Byggecentre, Dansk Industri og Dansk Erhverv. Værktøjerne er udarbejdet med afsæt i byggemarkedsbranchen, men kan anvendes af alle virksomheder, der handler inden for EU eller importerer varer fra lande uden for EU.

Du finder vejledningen og skabelonerne her.
Hjemmesideværktøjet tilgås på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3958
Mobil: +45 2149 2365
E-mail: trridi.dk
Om Kandidatlisten
Kandidatlisten er en liste over kemiske stoffer, som er særligt problematiske for menneskers sundhed eller miljøet. Stofferne på denne liste er lovlige at anvende i produkter, men de er i myndighedernes søgelys, fordi de anses for at være særlig problematiske for menneskers sundhed eller miljøet.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 29-01-2018 OPDATERET: 08-02-2018