På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Invitation: Cirkulært byggeri – hvordan løber vi omstillingen i gang?

DI og Circle House inviterer til workshop om cirkulær økonomi i byggeriet den 22. februar 2018 i Industriens Hus kl. 13.00-16.00. Vær med, når nye byggeprincipper og forretningsmodeller præsenteres, og handlinger på vej mod en cirkulær byggesektor i Danmark udforskes.

Byggeindustrien er i dag ansvarlig for brugen af mere end en tredjedel af alle materialer, en tredjedel af alt affald produceret og en tredjedel af alt CO2 udledning på verdensplan. For at imødekomme fremtidens mangel på ressourcer er det nødvendigt at omstille til en mere cirkulær byggesektor, hvor bygninger designes og bygges med henblik på genbrug og genanvendelse.

Til workshoppen om cirkulært byggeri den 22. februar i Industriens Hus kl. 13.00 til 16.00 sætter vi fokus på, hvordan den danske byggeindustri kan gå fra enkeltstående projekter til et egentligt marked for cirkulært byggeri. Workshoppen retter sig primært mod bygherrer, materialeproducenter, entreprenører og rådgivere, som i fremtidens cirkulære byggeri skal arbejde sammen på nye måder. Men alle, der har lyst til at høre mere om cirkulært byggeri er velkomne.

Fokus på Circle House

Circle House bliver verdens første almene boligbyggeri bygget efter cirkulære principper, hvor 90 pct. af byggematerialerne kan genanvendes. Byggeriet kommer til at bestå af 60 almene boliger uden for Aarhus. Omkring 30 parter har sammen kortlagt, hvad der skal til for at bygge cirkulært – og i 2020, når Circle House står færdigt, får Danmark således et helt konkret eksempel på et cirkulært byggeri.

Partnerne i Circle House rejser netop nu rundt for at indsamle og prioritere de handlinger, der er mest nødvendige for en cirkulær omstilling i dansk byggeri. På workshoppen præsenterer parterne bag Circle House, hvordan de tænker arkitektur, forretning og funktionalitet cirkulært. Du får også selv mulighed for at spille ind ved at give dit input til, hvordan vi får gang i en cirkulær omstilling i dansk byggeri.  

Se det endelige program for dagen og tilmeld dig via linket i højre spalte.  

Information

Du kan læse mere om Circle House her.

Tilmelding kan ske via nedenstående link.

Det fulde program til arrangementet kan hentes i pdf. format her.

 

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3713
Mobil: +45 2625 0910
E-mail: ibsodi.dk
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 03-01-2018 OPDATERET: 10-01-2018