På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Webinar: Har du styr på din kemi?

Hvilke kemikalier er der i dine produkter? Og hvad betyder det for dig som virksomhed? DI står bag to nye webinarer, som både gør dig klogere på informationspligten under REACH og hvordan du kan arbejde med at mindske eller helt fjerne problematiske stoffer i dine produkter. 

Substitution af problematiske stoffer

EU’s liste over særligt problematiske stoffer opdateres jævnligt med nye stoffer. Derfor er det en god ide at være på forkant med lovgivningen og undersøge, om der findes alternative stoffer, som ikke er problematiske for hverken menneskers sundhed eller miljøet.

Webinaret substitution af problematiske stoffer er udarbejdet i samarbejde med Kemi i Kredsløb (KIK). Her får du konkrete værktøjer til, hvordan din virksomhed kan arbejde med at erstatte problematiske stoffer med mere fordelagtige alternativer til fordel for både mennesker og miljøet. Du kan læse mere om substitution  her. Slides fra præsentationen finder du her.

Kommer et stof på kandidatlisten, kan du blive mødt med kundekrav om, at stoffet ikke må indgå i artikler. Bliver stoffet optaget på listen over godkendelsespligtige stoffer, må du ikke anvende det efter dets solnedgangsdato. Derfor kan der være en konkurrencemæssig fordel ved at substituere/erstatte skadelige stoffer med mindre skadelige alternativer, særligt så tidligt som muligt.

Informationspligten under REACH

Du skal vide, om dine produkter indeholder problematiske stoffer og hvad det betyder for dig som virksomhed.

Lyt med, når DI’s miljøkonsulent, Trine Ringkjær, forklarer, hvad det er for nogle stoffer, du skal være opmærksom på, og hvilke pligter du har som virksomhed. Webinaret er relevant, uanset om du handler med andre virksomheder (B2B) eller forbrugere (B2C).

Lyt med, når DI’s miljøkonsulent, Trine Ringkjær, forklarer, hvad det er for nogle stoffer, du skal være opmærksom på, og hvilke pligter du har som virksomhed. Webinaret er relevant, uanset om du handler med andre virksomheder (B2B) eller forbrugere (B2C).

Se webinaret om informationspligten under REACH. Slides fra præsentationen kan findes her.

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3958
Mobil: +45 2149 2365
E-mail: trridi.dk

KIK er et partnerskab, der skal hjælpe danske virksomheder med at fjerne problematiske kemiske stoffer i produkter. DI’s miljøpolitiske chef, Karin Klitgaard, deltager i partnerskabets Advisory Board.

Partnerskabet er finansieret af Miljøstyrelsen.

EU’s kemikalielovgivning kræver, at europæiske leverandører skal informere deres kunder, hvis deres artikler indeholder særligt problematiske stoffer (jf. REACH forordningen artikel 33).  Miljøstyrelsen, brancheforeningen Danske Byggecentre, Dansk Erhverv og Dansk Industri har udgivet en vejledning om virksomhedernes forpligtelser, som kan anvendes af leverandører, indkøbere og forhandlere.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 10-09-2018 OPDATERET: 10-09-2018