På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Tryk på den danske vandeksport

I 2020 kommer der mere end 8.000 vandeksperter fra hele verden til København til den hidtil største internationale vandkongres og udstilling på dansk jord. Men allerede i september tager 15 danske virksomheder til Tokyo i Japan for at markedsføre smarte danske vandløsninger. 

Konferencen i Japan bliver forløberen til kongressen i Danmark. Konferencen og udstillingen i både Tokyo og København arrangeres af den internationale vandforening International Water Association (IWA).  

Danske virksomheder har forslag til at løse mange af vandsektorens udfordringer, og en god blanding af udstyrsleverandører, rådgivere og forsyninger står derfor klar fra den 16. til 21. september i Tokyo for at vise og markedsføre de danske forslag. Samtidigt kan virksomhederne levere løsninger på de udfordringer, der er beskrevet i FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen er med i åbningen af hele konferencen for at skabe synlighed om dansk vandmiljøteknologi og for at promovere konferencen i København i 2020. På konferencen i Tokyo deltager desuden ledere og teknikkere fra vand- og spildevandsselskaber og forsyninger fra hele verden. Derfor er det en samlet dansk vandbranche, der bakker op om at udstille og markedsføre danske vandløsninger.

Fokus på energieffektivitet, reduceret vandtab og klimatilpasning

På konferencen i København om to år er temaet Water for smart liveable cities, men allerede i Japan vil der blive fremvist de danske løsninger, der giver bedre og mere effektiv håndtering vand, spildvand og klimatilpasning.

 

Kontakt image
Fagleder, DI Vand
Tlf: +45 3377 3685
Mobil: +45 2949 4407
E-mail: sejdi.dk
Den danske eksport af vandløsninger skal fordobles inden 2025. Derfor har DI samlet medlemmer med interesser på vandområdet . ”DI Vand”, som netværket hedder, har senior vice president Jesper Daugaard fra virksomheden Kamstrup som formand.

Virksomheder, der ønsker at indgå i DI Vand netværket, kan skrive til Svend-Erik Jepsen, sej@di.dk for at blive inddraget i det videre arbejde. 

Læs mere her. 

DI har kortlagt potentialet for den danske vandteknologi i 50 lande. Analysen bygger på de største kommercielt baserede eksportpotentialer for drikkevand, spildevand og klimatilpasningsløsninger.

I den forbindelse afholder DI Vand et seminar, hvor der også sættes fokus på de globale markeder for danske vandløsninger.

Læs mere her 

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 10-09-2018 OPDATERET: 10-09-2018