På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Stigning i gaspriserne for erhverv

Energistyrelsens opdaterede statistik over gaspriserne viser, at såvel erhvervslivet som husholdningskunder stod overfor højere gaspriser i 1. halvår 2018 i forhold til 2. halvår 2017.
Kilde: Energistyrelsens gasprisstatistik, 2. halvår 2016 til 1. halvår 2018.

Energistyrelsen har netop offentliggjort sin gasprisstatistik for 1. halvår 2018. Statistikken viser, at gaspriserne er steget markant for alle erhvervskunder

fra 2. halvår 2017 til 1. halvår 2018. Gennemsnitligt set er gasprisen steget med 0,27 kr. pr. m3. Det svarer til en stigning på 16 pct.

Årsagen til stigningen i gasprisen for erhvervskunderne ligger i en stigning i spotprisen for gas. Spotprisen for gas steg med 0,38 kr. pr. m3 fra 2. halvår 2017 til 1. halvår 2018.

Erhvervenes gaspriser i forhold til spotprisen på gas afhænger af forbruget. De mindre gasforbrugere betaler en pris, der er 0,1-0,3 kr. pr. m3 over spotprisen, mens de større gasforbrugere betaler en pris, der ligger nogenlunde på niveau med spotprisen. De allerstørste gasforbrugere betaler en pris, der ligger 0,6 kr. pr. m3 under spotprisen for gas.

Gasprisstatistikken viser derudover, at også gasprisen for husholdningskunderne er steget fra 2. halvår 2017 til 1. halvår 2018.

Læs Energistyrelsens notat om Gasprisstatistik for 1. halvår 2018 her.
Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3518
Mobil: +45 6165 5546
E-mail: lobadi.dk
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 29-10-2018 OPDATERET: 29-10-2018