På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Status for Energiselskabernes Energispareindsats for 2017 offentliggjort

I 2017 realiserede net- og distributionsselskaberne energibesparelser på 9,8 PJ svarende til 97 pct. af energisparemålet for 2017

Den seneste aftale om energispareordningen blev indgået den 16. december 2016 med et årligt mål om at spare 10,1 PJ i perioden indtil 2020. 2017 er dermed det første år, hvor denne aftale har været gældende.

Fra net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, olie og fjernvarme blev der i 2017 indberettet energibesparelser på 9,8 PJ, hvilket svarer til 97 pct. af det aftalte energisparemål på 10,1 PJ.

For 2017 ligger naturgasselskaberne i top med en målopfyldelse på 173 pct., mens olieselskabernes målopfyldelse ligger på 62 pct. af deres energisparemål. De akkumulerede energibesparelser i perioden 2006-2017 indikerer dog en samlet målopfyldelse tæt på 100 pct. for alle energiselskaber, da de har mulighed for fra år til år at overføre en over-/underopfyldelse af energisparemålet. Ved udgangen af 2017 er der en overopfyldelse på 4 pct. i forhold til det akkumulerede sparemål for perioden.

Energibesparelserne er i høj grad sket inden for erhvervssektoren, hvor produktionserhverv samt handel og service udgør 63 pct. af de indberettede energibesparelser, mens husholdningernes andel er faldet til mindre end en fjerdedel. Dette kan muligvis forklares med de skærpede dokumentationskrav i aftalen fra 2016, der gør mindre energispareprojekter mere omkostningstunge. Det er netop disse mindre energispareprojekter, der typisk findes hos husholdningerne.

Det er især projekter inden for procesudstyr, kedler og varmeanlæg, der bidrager med mange af energibesparelserne, men den største andel af disse knytter sig til øvrige tiltag, der er steget fra ca. 17 pct. til ca. 26 pct. siden 2016.

De realiserede energibesparelser er størst inden for biomasse med 25 pct. og fjernvarme med 21 pct. I forhold til andelen af forbruget af energiarterne, er andelen af energibesparelser inden for biomasse større end andelen af energiforbruget, hvorimod det modsatte gør sig gældende for fjernvarmen. Selskaberne realiserer generelt flest besparelser inden for deres egen energiart.

Fakta om energiselskabernes energispareindsats

Siden 2006 har net- og distributionsselskaberne været forpligtet til at realisere energibesparelser i slutforbruget, og rammerne har været fastsat i frivillige aftaler med energiselskaberne. De forpligtede energiselskaber indberetter det forgangne års realiserede besparelser hvert forår.

I den seneste aftale fra 2016 indgår et årligt energisparemål på 10,1 PJ for peioden 2016-2020, men som følge af stigninger i energiforbruget, vil målene for både 2018 og 2019 blive justeret til 10,33 PJ. Det samlede energisparemål bliver udregnet som en procentdel af forbruget af de respektive energiarter.

 

Læs hele Energistyrelsens notat her

 

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3514
Mobil: +45 3016 6563
E-mail: adladi.dk
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 08-08-2018 OPDATERET: 08-08-2018