I DI MILJØ deltog vi i høringen af olietankbekendtgørelsen, som var i høring med frist den 1.september 2011.
De væsentligste ændringer, i forhold til den gamle bekendtgørelse, består af følgende:
- For listevirksomheder skal de relevante paragraffer for olietanke ikke skrives ind i miljøgodkendelsen som vilkår, men er automatisk gældende.
- Der indføres pligt for kommunerne til at indsende oplysninger om olietanke til Bygnings- og Boligregistret.
- De anvendte tankinstallatører skal fremover, ud over at være sagkyndige, have en professionel ansvarsforsikring.
Der er desuden blevet gennemført en grundig lovteknisk gennemgang af bekendtgørelsen, hvilket vi i vores høringssvar påpegede behovet for. Dette har medført en række redigerings- og tekstmæssige ændringer.