På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Markant fald i støtten til ny sol- og vindenergi

Danmarks første teknologineutrale udbud mellem landvindmøller og solcelleanlæg er netop blevet afgjort, og resultatet blev et markant fald i støtten til de to teknologier.

I slutningen af september lød startskuddet for Danmarks første teknologineutrale udbud mellem solceller, landvindmøller og de såkaldte åben-dør-havvindmøller. Energistyrelsen har netop offentliggjort resultaterne fra udbuddene. I alt blev der givet 17 bud på 260 MW landvindmøller og 280 MW solcelleanlæg. Udbuddet blev vundet af 6 af budgiverne, og det betyder, at der vil blive opstillet ca. 165 MW landvindmøller og 104 MW solceller.

De vindende bud, der gives som pay-as-bid, har et vægtede gennemsnit på 2,28 øre pr. kWh som fast pristillæg i 20 år. Der var sat et prisloft på 13 øre pr. kWh, men dette blev altså langtfra nået med laveste vindende bud på 1,89 øre pr. kWh og højeste vindende bud på 2,98 øre pr. kWh.

Der var i alt afsat 254 mio. kr. til udbuddet, mens der er afsat 588 mio. kr. (2018-priser) til næste års udbud.

Læs mere om udbudsmodellen og de vindende udbud her.
Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3543
Mobil: +45 6012 4139
E-mail: mholdi.dk
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 03-12-2018 OPDATERET: 03-12-2018