På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Kom med til workshop: Genanvendelse - en god forretning

Den 30. maj 2018 afholder DI's netværk for cikulær økonomi deres 4. møde, hvor de sætter fokus på genanvendelse som en god forretning.

I EU er vi blevet enige om, at i 2025 skal 55 % af husholdningsaffaldet genanvendes. I 2030 er målet 60 % og i 2035 65 %. Det er ambitiøse mål, men det behøver ikke at være en sur pligt at nå derhen. Tværtimod. Der er gode forretningsmuligheder i genanvendelse, og det sætter vi spot på i DI’s netværk for cirkulær økonomi onsdag den 30. maj i Industriens Hus.

I naturen er symbiose, når planter og dyr lever sammen og begge har gavn af det. I en industriel symbiose kan to eller flere virksomheder også have gensidig gavn af hinanden. En virksomheds affaldsprodukt bortskaffes gratis eller endda købes af en anden virksomhed, der skal bruge det i sin produktion. Som når valle, der er et ”affaldsprodukt” ved produktion af mælk, bliver til proteinpulver, der kan sælges som et højværdiprodukt. Industriel symbiose er en god forretning OG den øger genanvendelse af ressourcer.

Andre virksomheder styrker deres forretning ved at tage genanvendte materialer ind i deres produktion fremfor jomfruelig materialer.

På netværksmødet fortæller en række virksomheder, hvordan de indgår i industrielle symbioser eller bruger genanvendte materialer i produktionen – og hvad der har motiveret dem.  Der bliver tid til at netværke og at diskutere genanvendelse på kryds og tværs: Hvad skal der til for, at din virksomhed tager genanvendte materialer ind i produktionen? Hvordan kan man designe produkter til som bedre kan genanvendes og hvilken fordel kan det have for jeres virksomhed?  Hvordan afsætter man restfraktioner til nye formål for at bevare materialerne i kredsløb?

Program

Kl. 13.00 Velkommen – og sidste nyt om cirkulær økonomi-strategi, plaststrategi og  affaldsdirektiver
Kl. 13.30 Industriel symbiose: Hvordan kan restprodukter blive en forretningsmulighed?

  • Hvad kan vi lære af arbejdet med industrielle symbioser? v. Christian Eriksen, Niras
  • Røg fra Asnæsværket bliver til gipsplader, v. Klaus Birk, Saint-Gobain/Gyproc

Kl. 14.00 Diskussion ved bordene
Kl. 14.25 Pause 
Kl. 14.45 Brug af genanvendte materialer i produktionen

  • Plastaffald fra husholdninger bliver til nye plastprodukter, v. Jan Bybjerg Pedersen
  • Schoeller Plast Cirklen lukkes – 99 pct. af kunstgræsbaner genanvendes, v. Dennis Andersen, Re-Match A/S

Kl. 15.15 Diskussion ved bordene
Kl. 15.30 Det videre arbejde i netværket
Kl. 15.45 Tak for i dag

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3713
Mobil: +45 2625 0910
E-mail: ibsodi.dk

DI's netværk for cikulær økonomi

Tid og sted

Den 30. maj 2018 kl. 13.00-16.00
I Industriens Hus,  H. C. Andersens Blvd. 18, 1553 København

Tilmedling
Tilmelding sker gennem følgende link

OBS. kun for medlemmer af DI

Kontakt image
Sekretariatsleder Aluminium DK
Tlf: +45 3377 3368
Mobil: +45 4043 9410
E-mail: jimhdi.dk
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 24-04-2018 OPDATERET: 15-05-2018