På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Dansk forslag til EU-forbud mod fire ftalater et skridt tættere på endelig vedtagelse

EU-restriktion for tilstedeværelsen af de fire ftalater DEHP, DBP, BBP og DIBP i en række artikler blev enstemmigt vedtaget på REACH komite-mødet den 11. juni i Bruxelles.

De fire ftalater må ikke være tilstede i forbrugerprodukter, eller artikler, der anvendes indendørs i en vægtkoncentration over 0,1%. Det vil omfatte en lang række artikler såsom sportsudstyr, sko, haveredskaber og gulve. Der er ikke tale om et totalforbud, og stofferne kan således stadig efter en vedtagelse af restriktionsforslaget anvendes i artikler, der udelukkende anvendes i industrien eller landbruget, eller artikler, der udelukkende er beregnet til udendørs brug, forudsat at det blødgjorte materiale ikke kommer i kontakt med menneskers slimhinder eller i langvarig kontakt med menneskers hud.

Det danske forslag om restriktion af de fire hormonforstyrrende ftalater fra 2016 vil formentlig om 3 måneder blive endeligt vedtaget af Kommissionen efter en vurderingsperiode hos Rådet og Parlamentet. Efter vedtagelsen går der 18 måneder, inden restriktionen endeligt træder i kraft.

De fire ftalater er allerede på EU´s såkaldte godkendelsesliste, så hvis man ønsker at bruge dem i en produktion i EU skal man ansøge om godkendelse. Den nye restriktion vil omfatte alle produkter, også produkter produceret uden for EU. Derved sidestilles europæisk og ikke-europæisk produktion i forhold til EU’s marked.

Læs det præcise forslag her.

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3641
Mobil: +45 2128 8825
E-mail: nisndi.dk
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 13-07-2018 OPDATERET: 13-07-2018