COP17 – hvad kan vi bruge resultatet til?

Natten til søndag blev der i Durban, Sydafrika indgået en aftale som resultat af FN’s COP17-møde. Det er første gang, det er lykkedes at samle verdens største udledere om en konkret køreplan om indgåelse af en egentlig global bindende klimaaftale i 2015.

Aftalen består af fire elementer:

• En forlængelse af Kyoto-aftalen med en ny forpligtigelsesperiode, som løber fra 2013 til 2017 (eller 2020 – det er uvist). Denne nye periode dækker stort set kun EU samt så vidt skønnes Schweitz, Norge og New Zealand. Det vil sige, at lande som Japan, Canada og Australien ikke vil være omfattet af denne fortsættelse. 
  
  
• En aftale for det andet hovedforhandlingsspor, konventionssporet (LCA), som indeholder en række tekniske elementer, der føres videre fra tidligere forhandlinger. Der er ingen reduktionsmål heri, så kun de frivillige målsætninger fra Copenhagen Accord gælder.
   
• Etablering af en grøn klimafond, som fra 2020 skal fordele 100 mia. USD årligt ligeligt til klimaforebyggelse og klimatilpasning i de fattigste lande fra 2020. Spørgsmålet om fondens aktivering skal drøftes senere. 
   
• En ”Durban-køreplan” for indgåelse af en ny samlet juridisk ramme for klimaindsatsen. Køreplanen leder hen på vedtagelse af en aftale senest i 2015, og denne aftale vil skulle træde i kraft i 2020 og forpligte alle lande.

Detaljerne i aftalepakken vil kunne læses i den kommende tid.

Vurdering af aftalen

Det er DI’s vurdering, at aftalen er et signifikant fremskridt, fordi man langt om længe har brudt med den gamle opdeling af alle 194 lande under Klimakonventionen i ilande og ulande. Siden 1990’erne, hvor Klimakonventionen og Kyoto-aftalen blev indgået, har verden ændret sig dramatisk, og de store vækstøkonomier og USA er helt nødvendige som aktive bidragsydere, såfremt den globale stigning i temperaturen skal undgås.

Durban-aftalen etablerer en forhandlingsproces, som vil begynde næste år i en ny såkaldt ad hoc arbejdsgruppe. Denne arbejdsgruppe har som opdrag at udvikle ”A new Protocol, amendment or other agreement with legale force” i 2015 med efterfølgende ratificering og implementering fra 2020.

Der blev også opnået aftaler om en række tekniske delelementer inklusiv en grøn klimafond og en teknologimekanisme. Disse elementer er indskrevet i den såkaldte Konventionstekst. Det er efter DI’s opfattelse positivt for erhvervslivet, at der er enighed om udformningen af disse to mekanismer. Det vil bidrage til at øge gennemsigtigheden for de mange virksomheder, der skal investere i og bidrage til fremtidig grøn vækst.

DI og danske virksomheder var synlige

COP17 i Durban var ligesom de foregående møder stort anlagt og havde deltagelse af tusindvis af repræsentanter fra de forhandlende regeringer samt organisationer, erhvervsrepræsentanter og pressen. Udover de formelle forhandlinger foregik der et væld af andre møder og aktiviteter i de to uger, som mødet varede.

Danske virksomheder som Grundfos, COWI, Vestas, Mærsk og Alstom var også til stede, ligesom DI var repræsenteret ved direktør Tine Roed og klimapolitisk konsulent Lars Bach Jensen. Disse mødedeltagere engagerede sig i møder med danske og internationale forhandlere, parlamentarikere, internationale kolleger og presse.

Medlemmerne satte derfor både selv og på DI’s mange aktiviteter i Durban deres præg på begivenhederne, dels som vært ved egne møder og briefinger og dels som deltagere og talere på andre arrangementer. Blandt de store erhvervsarrangementer var World Climate Summit. Et eksempel på et stort virksomhedsarrangement var Vestas’ WindTalks Africa.

For at læse mere om de mange arrangementer og de deltagende virksomheder se DI’s COP17-hjemmeside.