På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Bøn fra Tysk SMV: ”REACH må ikke fortsætte uændret”

EU’s kemikalielov, REACH, blev grundigt debatteret på Kommissions konference den 11. juni 2018. Der var enighed om, at REACH fungerer, men der er behov for forbedringer. Særligt SMV’ erne er udfordrede. 

Presset på SMV’erne

Arved Westerkamp fra den lille tyske virksomhed Rökona, der producerer specialiserede tekstiler til bilbranchen, leverede dagens mest kritiske indlæg allersidst på EU Kommissionens konference. Han sagde: “Vi har lavet en detaljeret analyse af REACH. Den er meget forskellig fra de officielle dokumenter. Leverandørmarkedet er ved at blive monopoliseret. Specialiserede pigmenter til bilindustrien er blevet fuldstændig flyttet til Kina. De fleste nye jobs i pigmentindustrien er gået tabt. Asien er den største konkurrent, og nu ser vi effekten. De regulerede stoffer importeres via artikler. REACH må ikke fortsætte uændret.”

Ros og ris til REACH

”REACH er en succes”, Indledte Kommissær Karmenu Vella konferencen med at fastslå. ”Særligt grundet det høje antal registreringer”. Det udsagn står i skarp kontrast til kritikken fra SMV-organisationen UEAPME, der frygter, at essentielle kemikalier vil forsvinde fra EU’s marked, da kun halvt så mange stoffer som forventet blev registreret ved seneste deadline.

Vella roste også Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) arbejde, og samtidig fastslog han, at han gerne ser ECHA som en global aktør i forhold til håndtering af kemikalier fremover. 

Tatiana Santos fra NGO’en European Environmental Bureau, rettede en skarp kritik af Kommissionens konklusion, der ifølge hende ikke er konkret nok og ikke nævner nogle deadlines for, hvornår de foreslåede tiltag skal være opnået.

Jochem van der Waals, fra det hollandske miljøministerium, supplerede kritikken ved at sige: ”Regeringen i Holland, er ikke enig i, at kandidatlistesystemet er en succes.” Walls foreslog, at ”man bør sætte en tidsramme for, hvor lang tid der må gå, fra et stof bliver foreslået til kandidatlisten og indtil det bliver optaget på den”.

Færre gulerødder og flere kæppe

Flere debattører nævnte registreringernes kvalitet og manglende opdatering i henhold til artikel 22 i REACH som en central udfordring. Tatiana Santos sagde: ”manglerne ved registreringerne forhindrer de andre REACH processer i at fungere”. ”Procentdelen af mangelfulde registreringer har været et godt stykke over 50% de seneste 10 år. Vi mener, at tiden er moden til at holde op med at bruge bløde metoder. Vi har brug for færre gulerødder og flere kæppe”, sagde Santos.

De tyske miljømyndigheder erklærede sig enige: ”For Tysklands regering er kvaliteten af registreringerne et kerneanliggende. Erfaringen har vist, at kvaliteten ikke er god nok. Det skal forbedres. Artikel 22 skal efterleves. Konkrete tiltag er nødvendige og målet er ”no data-no market”.”

Simplere godkendelsesproces måske på vej

Kommissær Elżbieta Bieńkowska slog fast, at der er behov for at simplificere godkendelsessystemet, og at Kommissionen har reduceret gebyret for ”joint applications”, hvor virksomheder kan gå sammen om at lave en fælles ansøgning for en anvendelse.

Cefics REACH direktør, Erwin Annys fortalte, at han mener godkendelsessystemet fungerer, og industrien tager det alvorligt. ”Hvis man har en mulighed for substitution, så gør man det.” ”Vi har set eksempler på stoffer i godkendelsessystemet, hvor det er stærkt tvivlsomt, om der er alternativer på markedet.”

Frida Hök fra NGO´en ChemSec var uenig: ”i forhold til godkendelsessystemet, skal man sætte fart på processen med at sætte stoffer på kandidatlisten. Det giver forbrugerne retten til at vide og driver innovationen frem. Vi er overraskede over, at Kommissionen ønsker at simplificere godkendelsessystemet.”

Bedre håndhævelse og flere (gruppe)restriktioner

Restriktionssystemet i REACH gælder også for importerede artikler, i modsætning til godkendelsessystemet som kun regulerer anvendelser i EU. På konferencen var der bred enighed om, at der skal være fokus på effektiv importkontrol og håndhævelse af de restriktioner for kemikalier, der vedtages.

Ifølge Frida Hök har forsigtighedsprincippet ikke været anvendt de sidste 10 år. ”I forhold til restriktioner, ligner systemet det, som man havde tidligere. Antallet af restriktioner pr. år er det samme.”

Henrik Søren Larsen fra Miljøministeriet i Danmark sagde: ”I forhold til restriktioner mener vi, at grupperestriktioner er vejen frem. Vi skal bruge forsigtighedsprincippet til at lave restriktioner for stoffer i artikler og vi mener, man bør udvikle en ”fast track” proces, så vi kan få restriktioner hurtigere igennem.”

Fremtiden for REACH 

Carlo Pettinelli fra Kommissionen afsluttede konferencen med at love, at ”støtten til SMV’erne vil ikke blive mindre i fremtiden”. Pettinelli konkluderede, at der er mange praktiske emner der trænger til at blive løst. Gennemsigtighed i forhold til godkendelsesprocessen, samspil imellem godkendelse og restriktion, bedre og mere effektiv håndhævelse og afklaring af grænsefladerne imellem REACH, affaldsreglerne og arbejdsmiljø.

Kommissionen har således erkendt udfordringerne. De kommende måneder vil vise, hvordan de gode intentioner bliver realiseret, og om Arved Westerkamps bøn bliver hørt.

Se mere om Kommissionens kommunikation her. 

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3641
Mobil: +45 2128 8825
E-mail: nisndi.dk
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 28-06-2018 OPDATERET: 28-06-2018