På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Affald skal blive til nye råvarer

På en høring i folketinget d. 11. oktober 2018 om organisering af affaldssektoren kom erhvervslivet med konkrete anbefalinger til, hvordan vi sikrer, at affald bliver til råvarer på et cirkulært marked.

Danmark var først med at skifte lossepladser ud med forbrænding. Men i dag er udviklingen gået i stå, og reelt sakker vi bagud med at omstille til cirkulær økonomi og materialecirkulation. Det haster med at beslutte fremtidens organisering af affaldssektoren, så udviklingen ikke bliver defineret af stigende kommunale og lokalt fokuserede investeringer.

Et cirkulært og reguleret marked

Målet er, at affald bliver til nye råvarer på et cirkulært og reguleret marked. Det kræver, at affaldssektoren indrettes efter aftagernes behov, og at alt affald konkurrenceudsættes. Nationalt skal der sættes ambitiøse genanvendelsesmål og opbygges et stærkt affaldstilsyn. Kommunalt skal opgaverne udbydes med fokus på kvalitet i affaldsbehandlingen. Og i virksomhederne skal fokus ligge på at få mest muligt ud af affaldsressourcerne.

Start forhandlingerne af forsyningsstrategien

Budskaberne blev leveret til folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg samt Miljø- og Fødevareudvalget. Ønsket er, at regeringen hurtigst muligt tager hul på forhandlingerne af forsyningsstrategien, og at oppositionen går aktivt med. Vi har brug for et samlet Folketing bag løsningen.

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3713
Mobil: +45 2625 0910
E-mail: ibsodi.dk
Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3939
Mobil: +45 5151 9874
E-mail: mamjdi.dk
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 11-10-2018 OPDATERET: 20-03-2019