På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

ABS forordningen og Miljøstyrelsens igangværende brugerundersøgelse

ABS-forordningen er ikke en forordning om et bremsesystem. ABS-forordningen handler om adgang til genetiske ressourcer, samt rimelig og retfærdig deling af udbyttet, der opstår ved udnyttelsen af de genetiske ressourcer.

Reglerne om genetiske ressourcer stammer fra den såkaldte Nagoya Protokol, som FN har vedtaget tilbage i 2014. Protokollen skal sikre, at virksomheder som anvender genetisk materiale også deler udbyttet med de lande eller samfund, hvorfra de genetiske ressourcer stammer.

Genetiske ressourcer kan være alt fra bakterier over svampe til blade eller nødder. Om ressourcen er omfattet afhænger af de enkelte landes lovgivning og af hvad de anvendes til.

I Danmark er Miljøstyrelsen den ansvarlige myndighed for administrationen af ABS-forordningen. Det er derfor Miljøstyrelsens opgave at informere og føre tilsyn med overholdelse af ABS-reglerne i Danmark.

Miljøstyrelsen har den 1. februar 2018 udsendt et brev til potentielle brugere af genetiske ressourcer med svarfrist den 3. april. Med brevet ønsker Miljøstyrelsen at oplyse om de forpligtelser, som gælder, for virksomheder der anvender genetiske ressourcer i forbindelse med forskning eller udvikling. Alle danske virksomheder har pligt til at overholde ABS-forordningen. 

Er du bruger af genetiske ressourcer, så se mere her.

Kontakt image
Miljøpolitisk chef
Tlf: +45 3377 3695
Mobil: +45 2565 0241
E-mail: kakldi.dk
Mere information
ABS-protokollen kaldes, også for Nagoya-protokollen, fordi aftalen blev indgået i Nagoya i Japan. ABS står for Access and Benefit Sharing.

Du kan læse mere om ABS-forordningen og overholde af reglerne på Miljøstyrelsens hjemmeside

Se brevet til potentielle brugere af genetiske ressourcer
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 20-03-2018 OPDATERET: 20-03-2018