På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

23 virksomheder vil udvikle cirkulære forretningsmodeller

Via projektet: ”Øget Vækst gennem Cirkulære Forretningsmodeller i SMV’er” vil 23 virksomheder få rådgivning, der kan hjælpe dem på vej med en cirkulær omstilling.

Der har været meget stor interesse for projektet, hvor hele 70 virksomheder lavede en ansøgning til projektets første ansøgningsrunde. Det vidner om, at cirkulær økonomi for alvor er kommet på virksomhedernes og danskernes dagsorden.

Blandt de udvalgte virksomheder er SIKA Footwear, Steens Group (møbler), CBI Danmark (isoleringsprodukter og -maskiner), Schoeller Plast, GHform (Inventar til byrum) og Navergruppen (produkter i kobber og zink til tag og facade).

De virksomheder, som ikke blev valgt ud denne gang eller som ikke fik søgt i første omgang, vil få mulighed for at søge igen. Det er nemlig et treårigt projekt med flere ansøgningsrunder. Projektet har til formål at give deltagende virksomheder:

  • Mulighed for at fremtidssikre sin virksomhed ved bl.a. at udnytte energi og ressourcer mere effektivt.
  • Indsigt i cirkulær økonomi og det forretningsmæssige potentiale, der ligger i cirkulære forretningsmodeller.
  • En STRATEGI for en mere effektiv anvendelse af energi og ressourcer og en PLAN for udvikling af et cirkulært forretningsspor udarbejdet af en fagkyndig konsulent og betalt af projektet.
  • Mulighed for tilskud til INVESTERINGER, som er nødvendige for at realisere et skifte til en cirkulær forretningsmodel i virksomheden.

DI er med i projektets styregruppe og vil løbende kommunikere om nye ansøgningsrunder og om projektets resultater.

Læs mere om projektet og se hvem alle de deltagende virksomheder er her.

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3713
Mobil: +45 2625 0910
E-mail: ibsodi.dk
Praktisk om projektet

Projektet varer fra 2018 – 2021 og består af fire runder.

De næste ansøgningsfrister er henholdsvis: 22. maj 2019, 22. november 2019 og 22. maj 2020.

Se eksempler på DI-virksomheder, der allerede har udviklet cirkulære forretningsmodeller og løsninger her.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 18-03-2019 OPDATERET: 18-03-2019