På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

2017: Stor stigning i VE-forbruget

Energistyrelsens foreløbige energistatistik for 2017 viser, at forbruget af VE steg med 11 pct. i 2017, mens forbruget af kul faldt med 21 pct. i samme periode. Det betyder også, at den energirelaterede CO2-udledning faldt kraftigt.

Samlet set faldt det korrigerede energiforbrug (energiforbruget korrigeret for brændselsforbrug vedrørende udenrigshandel med elektricitet og klimaudsving) med 0,2 pct., hvilket blandt andet skyldes et skift fra kul og naturgas til mere vedvarende energi og olie.

 Andelen af vedvarende energi i det korrigerede energiforbrug steg fra 29,1 pct. i 2016 til 32,3 pct., hvilket skyldes en stigning i forbruget af vindenergi og biogas. Stigningen i forbruget af vindenergi skyldes, at 2016 var et år med mindre vind end normalt, mens 2017 var et år med normale vindforhold. Stigningen i forbruget af vedvarende energi medførte også, at CO2-udledningen faldt med 4 pct.

Af andre højdepunkter fra den foreløbige energistatistik skal nævnes, at selvforsyningsgraden steg fra 83 pct. til 85 pct. i 2017, og at energiintensiteten faldt med 1,8 pct., hvilket betyder, at BNP er steget mere end energiforbruget.

Kontakt image
Konsulent
Tlf: +45 3377 3543
Mobil: +45 6012 4139
E-mail: mholdi.dk
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 17-04-2018 OPDATERET: 17-04-2018