På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

1 million ubrugte pc’er kan få nyt liv

Det skal være muligt at indsamle og genbruge mobiltelefoner, pc’er og tablets fra private, foreslår regeringen i et nyt udspil om cirkulær økonomi. Det åbner nye muligheder for genbrugsvirksomheden Refurb.

Nu skal virksomheder have adgang til at genbruge privatpersoners pc’er, mobiltelefoner og tablets. Sådan lyder det i et nyt udspil om cirkulær økonomi fra regeringen, der netop er blevet offentliggjort.

Et af de områder, som regeringen sætter fokus på i strategien for cirkulær økonomi er elektronikområdet. Konkret vil regeringen liberalisere indsamlingen af elektronikaffald.

Forslaget åbner især op for nye muligheder hos ’refurbishment’-virksomheder, der indsamler, istandsætter og videresælger brugte pc’er, tablets og mobiltelefoner til forbrugere. Som reglerne er nu, er det kun tilladt at indsamle elektronik fra virksomheder og organisationer. Læs også: DI: Danmark skal vise vejen for cirkulær økonomi

“Miljøstyrelsen siger, at der ligger en million bærbare PC’er i de private hjem, som ikke har været i brug i seks måneder. Men det er forbudt for mig at banke på hos Hr. Jensen og spørge, om han har elektronikaffald, jeg må købe” Ulrik Hjul Andersen, adm. direktør i Refurb

En million ubrugte PC’er i private hjem

Refurb, der er en af de førende virksomheder på refurbishment-området, har længe ventet på en opblødning af reglerne. Virksomheden tager derfor godt imod forslaget, som man regner med vil åbne op for et stort marked.

Læs også: Blog: Pant på juice- og saftflasker er fint - men hvad med resten af affaldet?

Høj værdi i brugt elektronik

I Danmark alene vurderes markedet for genbrug af højværdiprodukter at kunne omsætte for over 2 mia. kr. årligt og samtidig kunne spare ressourcer til produktion af nye produkter på omtrent 3.900 tons om året. Ressourcerne spares ved at forlænge produkternes levetid og dermed mindske efterspørgslen efter nye produkter. Regeringens udspil vil gøre det lettere at høste potentialerne.

" Vi ser allerede i dag en bevægelse på elektronikområdet hen imod øget genbrug. Det kan være producenter, der systematisk begynder at tage egne produkter tilbage, virksomheder der indsamler brugt elektronik fra det offentlige eller fra andre virksomheder og derefter istandsætter og gensælger produkterne. Der er også eksempler på, at detailhandlen opretter nye indsamlingskanaler til elektronikprodukter af højværdi. En liberalisering af indsamlingen, vil gøre det muligt også at indsamle elektronik fra private husholdninger, og det vil samlet set betyde en bedre udnyttelse af værdien i den brugte elektronik," siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI.

Læs mere om regeringens strategi for cirkulær økonomi, og om DI’s arbejde med cirkulær økonomi.

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 3713
Mobil: +45 2625 0910
E-mail: ibsodi.dk
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 04-09-2018 OPDATERET: 10-09-2018