I februar 2011 lancerede Økonomi- og Erhvervsministeriet et partnerskab med revisorerne og blandt andre DI. Partnerskabets sigte er at skabe mere vækst hos de mindre og mellemstore virksomheder.
Mange virksomhedsledere har ambitioner om, at virksomheden skal blive bedre, stærkere, større og hurtigere. Det kan ske ved at tiltrække flere kunder, øge effektiviteten, skabe nye produkter eller reducere omkostningerne. Uden udvikling er risikoen for afvikling for stor.
Partnerne vil sammen gøre de mindre og mellemstore virksomheder opmærksomme på de offentlige innovationstilbud, fx Fornyelsesfonden, Vækstkaution og de nye mulighederne for finansiering gennem aftalen mellem regeringen og pensionskasserne.