Alfabetisk liste

Sortering:


Søgeresultat
Titel og beskrivelse Købsinformation
Kurser
A
  • Ajour med Industriens Overenskomster 
  • I 2012 bliver overenskomsterne fornyet. På kurset sætter vi fokus på alle de nye regler i såvel Industriens Overenskomst som Industriens Funktionæroverenskomst.
  • Arbejdstidsregler 
  • På dette kursus får du indgående kendskab til arbejdstidsreglerne. Hvilke muligheder og begrænsninger er der, når arbejdstiden skal tilrettelægges i henhold til Industriens Overenskomst? Og hvordan kan man planlægge arbejdstiden fleksibelt til gavn for både medarbejdere og virksomhed?
B
  • Bestyrelsens arbejde 
  • Bestyrelsens fornemmeste opgave er at varetage ejerens og virksomhedens interesser på bedst mulig vis. For at kunne gøre det, må du som bestyrelsesmedlem have det fulde overblik over de grundlæggende juridiske, økonomiske og samarbejdsmæssige aspekter i bestyrelsesarbejdet. Med kurset Bestyrelsens arbejde får du den nødvendige indsigt i at føre virksomheden i den rigtige retning.
  • Dette kursus består af 2 moduler
D
  • De svære samtaler 
  • Mange ledere synes, det er en stor udfordring at takle f.eks. advarsels- og afskedigelsessamtaler. Som HR-medarbejder skal du derfor kunne rådgive om og gennemføre samtalerne, så du støtter lederne, når de skal have en svær samtale.
  • DI's ejerlederuddannelse 
  • Det er udfordrende at stå i spidsen for en mindre virksomhed. De fleste ejerledere eller ansatte direktører i mindre virksomheder har mange kasketter på og bruger en stor del af dagen på drift og brandslukning. Derfor har DI udviklet en speciel lederuddannelse til dig, der er ejerleder eller direktør i en mindre virksomhed.
  • DI's Executive Program 
  • Danske virksomheder skal stå stærkt i den globale konkurrence. Det stiller krav til lederens strategiske færdigheder, globale mindset og ikke mindst til lederens handlekraft. DI's Executive Program er et ambitiøst udviklingsforløb, der skærper toplederens færdigheder på det strategiske felt, og evner til at træffe afgørende beslutninger.
  • Medlemmer: 115.000 kr.
    Andre: 132.500 kr.
  • DI's innovationsuddannelse 
  • For at innovation skal blive en succes, skal det være en del af virksomhedens hverdag. DI's innovationsuddannelse skærper dine færdigheder på innovationsfeltet og giver dig bedre mulighed for at styre dine innovative projekter.
  • DI's Lean Behaviour 
  • Som leder er du ansvarlig for, at anstrengelserne bærer frugt, når I har lavet en plan for jeres implementering af lean. Men kender du din egen rolle? DI's Lean Behaviour lærer dig at se ind under overfladen, at stille de rigtige spørgsmål til fremgangen i jeres implementering, og at stille de rette krav til lederne og medarbejderne under dig i løbet af lean-udrulningsprocessen.
  • DI's Lean Facilitator 
  • Som leanleder eller lean specialist kan du optimere processerne i din virksomhed og skære det unødvendige væk. Det kræver et tæt og unikt samspil mellem de lean værktøjer, du bruger, og din adfærd som leanleder. DI's Lean Facilitator uddannelse giver dig lean værktøjerne og lean kompetencerne til at lede en lean konvertering fra A til Z.
  • Dette kursus består af 4 moduler
  • DI's Lean Leadership - fra strategi til handling 
  • Hvordan omsætter du din virksomheds strategi til lean-implementering med konkrete målepunkter og aktionsrammer for virksomhedens enkelte enheder? Dette er det centrale omdrejningspunkt for Lean Executive uddannelsen. Det er nemlig et stort arbejde at gøre lean til en del af virksomhedens kultur, og det medfører ændring af ledelsens rolle i virksomheden.
  • Dette kursus består af 4 moduler
  • DI's lederuddannelse 2012 
  • God ledelse er tæt forbundet med din personlige fremtræden og gennemslagskraft. Du skal fastholde de gode medarbejdere og et sundt og motiverende arbejdsklima. Og du skal tage stilling til både din ret og pligt til at lede dine medarbejdere. DI's lederuddannelse lærer dig, hvad god ledelse er og træner dig i, hvordan du bliver en god leder.
  • Dette kursus består af 5 moduler
  • DI's videregående HR-uddannelse 
  • Som HR-chef, HR-partner eller erfaren HR-medarbejder skal du ofte dels være sparringspartner på HR-området for ledelsen og dels være bindeled mellem corporate HR og den enhed, du har ansvaret for. Du skal have en god forretningsforståelse, gode kommunikationsevner og en god portion diplomatiske evner - og du skal altid være opdateret om den nyeste viden om HR. DI's videregående HR-uddannelse giver dig chancen for at opdatere kompetencerne til alt dette på én gang.
  • Dette kursus består af 5 moduler
  • DI's videregående lederuddannelse 
  • Danske virksomheder skal agere hurtigt og adræt - og det kræver ledere, som kan håndtere mange og hyppige forandringer overalt i virksomheden. DI's videregående lederuddannelse udfordrer dig fagligt og personligt til at lede forandringer fra strategi til handling i din virksomhed.
  • Dette kursus består af 3 moduler
E
  • Emballageoverenskomsten i grundtræk 
  • Med kurset Emballageoverenskomsten i grundtræk bliver du rustet til at forebygge og løse daglige
    problemstillinger i din virksomhed i relation til Emballageoverenskomsten. Med udgangspunkt i virksomhedernes hverdag får du eksempler på, hvordan andre virksomheder håndterer overenskomsten.
G
  • Grøn Lean 
  • Lean og modificerede leanværktøjer fungerer godt i arbejdet med at kortlægge og reducere virksomheders miljøbelastning. På dette kursus lærer du at modificere leanværktøjer, så de kan anvendes af både miljø- og driftsorganisationen til at kortlægge og reducere jeres miljøbelastning.
H
  • HR og lean 
  • Lean er en ledelsesfilosofi, som har vundet indpas i mange virksomheder, der ønsker at arbejdet systematisk og målrettet med at optimere driften, skabe vækst og sikre fortsat udvikling af forretningen. HR har en central og vigtig opgave med at støtte organisationen i arbejdet med implementering af lean.
  • HR-opgaven og dig - overblik og afklaring 
  • "HR-opgaven og dig" hjælper dig med at sætte ord på virksomhedens HR- og personaleudfordringer,
    og hvordan de kan forbedres: Hvordan fungerer en moderne HR-funktion? Hvilke udfordringer har vi i vores virksomhed? Hvordan fungerer jeg i HR-processen? Hvad har jeg behov for at vide for at varetage mine opgaver nu og i fremtiden?
I
  • I dybden med Ferieregler 
  • Sygdom og ferie? Ferieloven forventes ændret med virkning fra 1. maj 2012 på flere punkter: først og fremmest får en medarbejder, der bliver syg under sin ferie på visse betingelser ret til erstatningsferie. På kurset sættes der særligt fokus på disse nye regler.
  • I dybden med orlovsregler 
  • Hvordan er reglerne for barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov skruet sammen? Hvilke særlige betalingsregler er der i overenskomsterne? På dette kursus går vi i dybden med reglerne omkring orlovsregler og tager eksempler op fra virksomheder.

    Samme dag udbydes ligeledes halvdagskurset: I dybden med Sygedagpengeloven, hvor du får mulighed for at ajourføre din viden om Sygedagpengeloven.
  • I dybden med Sygedagpengeloven 
  • Hvilke forpligtelser har du som arbejdsgiver, når en medarbejder melder sig syg og er fraværende pga. egen sygdom? Hvad må du spørge om, når en medarbejder melder sig syg? På kurset får du svar på disse og mange andre spørgsmål i forhold til Sygedagpengeloven.

    Samme dag udbydes ligeledes halvdagskurset: I dybden med Orlovsregler, hvor du får mulighed for at ajourføre din viden om Orlovsregler.
  • Industriens overenskomst 
  • Industriens overenskomst er et af lederens fornemmeste redskaber, når det gælder alle aspekter inden for ansættelse. Med dette kursus får du styr på, hvilke områder Industriens overenskomst dækker, og hvilke regler der gælder. Kurset ruster dig til at forebygge og løse daglige problemstillinger omkring ansættelse i din virksomhed.
  • Innovation "over there" 2012 
  • Ser du en udfordring i at sprede en innovationskultur til hele virksomheden? Vil du gerne implementere
    innovationsaktiviteter, som rokker ved og forbedrer den måde, I plejer at arbejde på? Få inspiration fra nogle af de bedste amerikanske virksomheder til at arbejde aktivt og styrke innovationen i din virksomhed.
  • Dette kursus består af 2 moduler
  • Intern kommunikation - lær at få budskaberne ud 
  • God intern kommunikation sikrer sammenhæng og videnflow i virksomheden og synliggør virksomhedens holdninger, værdier og politikker for alle medarbejdere. Hvis HR-funktionen udvikler god intern kommunikation, kan I medvirke til at skabe et godt samarbejde inden for gældende regler og rammer.
  • Introduction to the Danish Labour Market 
  • Foreign managers and executives arriving to Denmark will easily be struggling if they are not already acquainted with the special arrangements the Danish labour market champions. This course provides an answer to the questions new foreign managers and employees may have about this topic. The course is in English.
K
  • Kaizen Lederen 
  • Lean og modificerede leanværktøjer fungerer godt i arbejdet med at kortlægge og reducere virksomheders miljøbelastning. På dette kursus lærer du at modificere leanværktøjer, så de kan anvendes af både miljø- og driftsorganisationen til at kortlægge og reducere jeres miljøbelastning.
L
  • Lean Excellence - England og Tyskland 
  • Lean Excellence drejer sig om genba - selv at gå på gulvet for at se og forstå. Derfor kombinerer Lean Excellence-programmet besøg i førende leanvirksomheder med dybdegående samtaler med ledere, leanspecialister og andre nøglepersoner med viden om udvikling af produktion og virksomhedens øvrige funktioner.
  • Lean Excellence - USA 
  • Med Lean Excellence USA tør vi godt love en oplevelse, der ligger ud over den normale erfaring med lean, som de fleste vil kunne opnå i løbet af et arbejdsliv. I løbet af en tur til lean-frontløberne i USA vil du opleve, hvordan nogle af de bedste udenlandske virksomheder bruger lean til at forbedre værdiskabelsen og spare tid og penge i virksomheden.
  • Lean i virksomhedens produktudvikling 
  • Flere nye og bedre produkter skal udvikles og udrulles på markederne i et hurtigere tempo end nogensinde før. Og her kan lean-tankegangen hjælpe jer til en genvej. Når I bruger lean i virksomhedens produktudvikling, stiger udviklings- og ingeniørproduktiviteten, og vidensprocessen professionaliseres. Dette kursus hjælper dig i gang.
  • Lederens standardarbejde 
  • Du kan ikke skabe en forbedringskultur i din virksomhed, hvis ikke du som leder har skabt en lean-struktur i dit eget arbejde. Og du fastholder bedst forbedringerne ved også at opbygge en lean-struktur i afdelingen, hvor de centrale dele er en mødestruktur, audit og tavler. Dette kursus giver overblikket til at organisere dit arbejde.
  • Lønforhandling i praksis 
  • Mange virksomheder forhandler løn kollektivt med tillidsrepræsentanter i henhold til Industriens Overenskomst. For at kunne gennemføre de årlige forhandlinger med tilfredshed for både arbejdsgiver og arbejdstager skal du som leder og forhandler være klædt ordentligt på. Det sikrer kurset Lønforhandling i praksis.
M
  • Medarbejder- og kompetenceudvikling - få det bedste frem i jeres talenter 
  • I HR skal I kunne rådgive om, hvorvidt medarbejdernes kompetenceudvikling støtter op om virksomhedens overordnede strategi og samtidig understøttes af de overenskomstmæssige forhold. Og du skal kunne bidrage til en optimal uddannelsesplan, der bringer hver enkelt medarbejder videre og udnytter den enkeltes potentiale.
O
  • Organisatoriske forandringer - uddanner dig til forandringsprocesser 
  • Virksomheder tilpasser løbende organisationen efter markedsforhold. Det stiller krav til HR, der skal facilitere forandringsprocesserne og etablere et velfungerende samarbejde på tværs i virksomheden. Dette modul lærer dig, hvordan din virksomhed forandrer mest effektivt, så alle føler sig komfortable med forandringerne.
P
  • Personale- og lønadministrative rutiner 
  • Medarbejdersager kan være vanskelige at håndtere, hvis man ikke kender de grundlæggende love og regler på området. Kurset Personale- og lønadministrative rutiner giver dig et dybdegående kendskab til arbejdsmarkedets love og regler, herunder reglerne for barsel, sygedagpenge, refusion og ferie.
  • Medlemmer: 11.400 kr.
    Andre: Sælges ikke
  • Personalejuridisk opdatering 
  • Det er vigtigt, at du altid er opdateret om de nyeste overenskomstforhold og personalejura, hvis du arbejder med dette til daglig. Dette kursus giver dig muligheden for, nemt og hurtigt, at holde dig opdateret.

    Samme dag udbydes ligeledes som halvdagskursus: I dybden med ferieloven, hvor du får mulighed for at ajourføre din viden om feriereglerne.
  • Problemløsning - forbedringskultur blandt mennesker og maskiner 
  • I starten af Lean-rejsen kommer der mange ideer frem. Der bliver lavet handlingsplaner og gennemført forbedringer, men efterhånden løber listen tør for initiativer. En forbedringskultur sikrer, at der fortsat kommer nye forbedringer og aktiviteter på listen, så de problemer, der skaber ustabile arbejdsprocesser, bliver løst. Dette kursus lærer dig at løse problemerne og skabe en struktureret og vedvarende læring i virksomheden.
  • Proceslederuddannelsen 
  • På Proceslederuddannelsen bliver dine ledere klædt på til at klare udfordringerne i hverdagen med et bedre resultat gennem effektiv ledelse.

R
  • Rekruttering - sætter dig i stand til at ansætte de rette medarbejdere 
  • Der er altid kamp om de bedste medarbejdere. Rekruttering handler både om branding af arbejdspladsen, selve ansættelsesprocessen og om at sikre, at den nye medarbejder så hurtigt som muligt er oppe på 100 pct. effektivitet. Få samspillet mellem Employer Branding, rekruttering og indføring i virksomheden til at fungere, så du sikrer en kompetent og slagkraftig medarbejderstyrke.
  • Rollen som sparringspartner - gør dig til en kompetent facilitator 
  • HR medvirker til at omsætte virksomhedens strategi til konkrete handlinger inden for de gældende overenskomster og rammer. Som sparringspartner for linjeledelse og topledelse faciliterer HR de processer, der får strategien til at leve. I en tid med mange forandringer kan procesarbejdet gøre forskellen mellem succes og fiasko.
S
  • Stil skarpt på reglerne for funktionæransatte 
  • Der bliver flere og flere funktionærer i virksomhederne, og derfor er det vigtigt at have kendskab til, hvilke regler der gælder på funktionærområdet. På dette kursus får du den nødvendige viden, når du skal håndtere alle aspekter af funktionæransættelser.
  • Strateginedbrydning og opfølgning 
  • Når ledelsen skal udpege og igangsætte virksomhedens strategi, er det ofte en udfordring at finde frem til den rette udrulningsplan og efterfølgende opfølgningsmekanik. På dette kursus lærer du to værktøjer, der hjælper dig til at udvælge, formidle, følge og forankre forandringerne, så virksomheden når sine strategiske mål.
  • Sundhed og trivsel - skaber sunde resultater på bundlinjen 
  • Sundhed og trivsel er kommet langt op på dagsordenen i danske virksomheder. Sunde medarbejdere, der trives, bidrager bedre til bundlinjen, og gode arbejdspladser tiltrækker de bedste medarbejdere. Det er HR's opgave at skabe relevante sundhedsordninger og bidrage til almen trivsel sammen med bl.a. jeres samarbejdsudvalg.
  • Sæt tal på HR - får dig til at regne med HR 
  • Arbejdet med HR og personaleanliggender har indflydelse på bundlinjen. Men det kan være svært at beregne indflydelsen, og det er en skam, fordi sådanne beregninger giver virksomhedens ledelse et værdifuldt HR-beslutningsgrundlag. Derfor er det vigtigt, at I lærer at "sætte tal" på konsekvenserne af indsatser i forhold til virksomhedens medarbejdere og organisation.