På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Fratrædelsesaftaler

Virksomheden kan vælge at indgå en fratrædelsesaftale med medarbejderen i stedet for en opsigelse.

Når I vil slutte et ansættelsesforhold med en medarbejder, kan det i visse tilfælde være en god ide at indgå en fratrædelsesaftale i stedet for en opsigelse.

Der kan være flere gode grunde til at vælge en fratrædelsesaftale i stedet for en opsigelse f.eks.:

  • Hvis I ønsker at behandle medarbejderen bedre, end reglerne tilsiger 
  • Hvis en opsigelse måske ikke ville være sagligt begrundet i enten medarbejderens eller virksomhedens forhold  
  • Hvis I vil være sikre på, at medarbejderen ikke senere rejser en sag.

Fratrædelsesaftalens funktion

En fratrædelsesaftale skal gøre op med virksomhedens og medarbejderens mellemværender og skal indeholde en stillingtagen til samtlige udeståender. En fratrædelsesaftale kan medvirke til, at ansættelsesforholdet afsluttes på en god og værdig måde for begge parter.

Samtidig har virksomheden mulighed for at sikre, at medarbejderen ikke efterfølgende rejser krav mod virksomheden.

Giv jer tid

Parterne skal give sig god tid til at drøfte indholdet af fratrædelsesaftalen, og DI anbefaler, at medarbejderen får tid til at overveje indholdet og drøfte aftalen med sin fagforening eller en anden rådgiver.

Medlem af DI? Brug vores standarder

DI har udarbejdet to standardfratrædelsesaftaler. I kan bruge vores standarder som en huskeliste, og I skal nøje overveje behovet for hver enkelt bestemmelse. Det er en god idé, at fratrædelsesaftalen afspejler virksomhedens personalepolitik.

I kan få råd og vejledning, når I skal vælge, om I skal opsige medarbejderen, eller om en fratrædelsesaftale er en bedre løsning i den konkrete sag. Når I har udarbejdet en fratrædelsesaftale, kan I få den gennemgået af DI, inden I udleverer og forhandler den med medarbejderen. Kontakt DI's Personalejuravagt alle hverdage mellem kl. 8 og 17 på 3377 3377.

Du kan også skrive til os - klik her

Find regler relateret til fratrædelsesaftaler her:

  • Funktionærlovens § 21 (lovens ufravigelighed)
  • Aftalelovens § 36 (urimelige aftaler)

PUBLICERET: 15-06-2012 OPDATERET: 16-06-2017