På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Sygdom ved graviditet og barsel

Hvis en medarbejder bliver syg under sin graviditet, har hun ret til løn som ved almindelig sygdom.

Hvis medarbejderen bliver syg under graviditeten, kan graviditetsorloven i visse tilfælde begynde mere end 4 uger inden fødslen. Det kræver dog, at der er tale om en graviditetsbetinget sygdom.

Løn under sygdom

Graviditetsbetinget sygdom skal sidestilles med anden sygdom.

Medarbejderen skal derfor have samme løn, som medarbejderen har ret til ved almindelig sygdom.

Virksomheder kan få sygedagpenge- eller dagpengerefusion

Ved graviditetsbetinget sygdom har medarbejderen ret til barselsdagpenge fra første fraværsdag og ikke sygedagpenge. Det er derfor væsentligt for virksomheden at få oplyst, om sygdommen er graviditetsrelateret, eller om der er tale om almindelig sygdom.

Virksomheden kan få sygedagpengerefusion, hvis der er tale om almindelig sygdom, mens virksomheden kan få dagpengerefusion fra første fraværsdag, hvis sygdommen er graviditetsbetinget.

Medlem af DI? Brug vores standarder

DI har udarbejdet skabeloner til barselsaftaler m.m. I kan bruge vores standarder som en huskeliste, og I skal nøje overveje behovet for de enkelte detaljer. Det er en god idé, at aftalerne f.eks. afspejler virksomhedens personalepolitik.

Find skabelonerne i højre spalte.

Har du styr på de regler, der gælder for medarbejdere og virksomheder i forbindelse med graviditet og barsel? Tag quizzen og test din viden.

Er du medlem af DI, kan du downloade værktøjer, skabeloner og vejledninger i forbindelse med barsel:

PUBLICERET: 02-10-2012 OPDATERET: 26-03-2018