På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

De seneste OK2017-forlig

OK2017. Få hurtigt overblik over de aftaler om fornyelse af overenskomster, som DI har indgået i den forløbne uge.

Næsten i mål

Nu går det stærkt med at indgå aftaler. Det fremgår af forligsprocenten, som bliver opdateret, når arbejdsgiverforeninger og fagforbund indgår nye forlig. Den er steget markant siden sidste uge.

I DI var forligsprocenten tirsdag helt oppe på 85,9 pct., og ifølge den seneste opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening var den samlede forligsprocent tirsdag på 82,5 pct.

Transport- og logistikoverenskomsten

3F Transport og DI (ATL) har onsdag den 8. marts indgået aftale om en 3-årig overenskomst på transport- og logistikområdet frem til 1. marts 2020. Overenskomsten dækker knap 20.000 chauffører, lager- og terminalarbejdere og dagrenovationsarbejdere på ATL's medlemsvirksomheder.

Læs mere og hent forligsaftalen

Jernbaneoverenskomsten

Dansk Industri og Dansk Jernbaneforbund indgik den 14. marts 2017 en 3-årig aftale om Jernbaneoverenskomsten, som dækker fremførelse af lokomotiver, selvkørende tog mv.

Læs mere og hent forligsaftalen

Funktionæroverenskomst for Handel, Transport og Service

DIO II, HK/Privat og HK HANDEL indgik onsdag den 8. marts 2017 en 3-årig aftale om Funktionæroverenskomst for Handel, Transport og Service. Overenskomsten dækker mere end 10.000 medarbejdere.

Læs mere og hent forligsaftalen

AKT Lands- og Tillægsoverenskomsten

3F Transport og DI indgik onsdag den 8. marts 2017 en 3-årig aftale om Landsoverenskomst for rutebilkørsel i provinsen og Tillægsoverenskomst for rutebilkørsel i HT-området. Overenskomsterne dækker buschauffører og garagearbejdere, der er beskæftiget med rutebilkørsel.

Læs mere og hent forligsaftalen

Serviceoverenskomsten

DI, 3F Privat Service, Hotel og Restauration og Serviceforbundet indgik lørdag den 11. marts en 3-årig aftale om fornyelse af Serviceoverenskomsten. Overenskomsten dækker godt 20.000 ansatte i rengøringsbranchen.

Læs mere og hent forligsaftalen

Vaskerioverenskomsten

DI og 3F Transport indgik fredag den 10. marts 2017 en 3-årig aftale om vaskerioverenskomsten, som dækker ca. 2.500 produktionsmedarbejdere og chauffører på industrielle vaskerier.

Læs mere og hent forligsaftalen  

Vinduespolereroverenskomsten

DI og 3F Transport indgik mandag den 13. marts en 3-årig aftale om Vinduespolereroverenskomsten.

Læs mere og hent forligsaftalen

Tilsynsfunktionæroverenskomsten

DI og Serviceforbundet er søndag den 12. marts blevet enige om fornyelse af Tilsynsfunktionæroverenskomsten.

Læs mere og hent forligsaftalen

Taxioverenskomsten

DI og 3F Transportgruppen indgik den torsdag 9. marts 2017 en 3-årig aftale om ATD-overenskomsten, som dækker taxikørsel.

Læs mere og hent forligsaftalen

Kantineoverenskomsten

DI og 3F Privat Service, Hotel og Restauration blev den 10. marts 2017 enige om fornyelse af Kantineoverenskomsten, som dækker ca. 7.000 medarbejdere i kantiner og diner transportable.

Læs mere og hent forligsaftalen 

Isoleringsoverenskomsten

3F og DI for isoleringsbranchen indgik mandag den 13. marts 2017 en 3-årig aftale om Isoleringsoverenskomsten, som dækker ca.1.000 isolatører, der udfører teknisk isolering af rørføringer ventilation mv. i bl.a. fabriksanlæg og byggerier. 

Læs mere og hent forligsaftalen

Aftalerne skal vedtages som en del af et samlet mæglingsforslag

De nye overenskomster træder først i kraft, når både arbejdsgivere og lønmodtagere har vedtaget dem som en del af et samlet mæglingsforslag. Virksomheder skal derfor først tage højde for de nye regler og satser, når mæglingsforslaget er vedtaget.

Indtil da gælder overenskomsterne for 2014-2017.

Regulering af løn skal derfor først ske med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2017, når de nye overenskomster er endeligt trådt i kraft.

DI vil informere nærmere om, hvornår overenskomsterne træder i kraft, når både arbejdsgivere og lønmodtagere har taget stilling til mæglingsforslaget.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 14-03-2017 OPDATERET: 02-08-2018