På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.
Forhandlingerne
DI og CO-industri indgik søndag den 12. februar 2017 en treårig aftale om industriens overenskomster. DI informerer løbende medlemmerne om udviklingen.
Mindstebetaling:
lønnen forhandles lokalt

DI og CO-industri forhandler Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, der er de to største overenskomster på det såkaldte mindstebetalingsområde. 

Tilsammen dækker de to overenskomster godt 6.000 virksomheder og 240.000 medarbejdere. Industriens Overenskomst omfatter faglærte og ufaglærte arbejdere, mens Industriens Funktionæroverenskomst dækker tekniske og administrative funktionærer. 

På overenskomster med mindstebetaling fastsættes lønnen ved lokale forhandlinger i den enkelte virksomhed.

Normalløn:
lønnen forhandles centralt

På normallønsområdet forhandler DI en række overenskomster blandt andet Fællesoverenskomsten med 3F Transport. 

Tilsammen dækker DI’s overenskomster på normallønsområdet godt 85.000 medarbejdere. Blandt andet chauffører, lagerarbejdere og rengøringsfolk.

På overenskomster med normalløn fastsættes medarbejdernes løn i princippet ved de centrale forhandlinger mellem DI og fagforbundene, der er part i overenskomsten.

Gennembrudsforhandlingerne på normallønsområdet begyndte officielt den 16. januar. 

Gennembrudsforhandlinger

Forhandlingerne af de såkaldte gennembrudsoverenskomster lægger de overordnede retningslinjer for resten af overenskomsterne på DA-LO-området. Derfor vil de øvrige overenskomster først blive forhandlet, når der er opnået forlig om gennembrudsoverenskomsterne.

Gennembrudsoverenskomsterne på mindstebetalingsområdet er Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. 

Gennembrudsoverenskomsten på normallønsområdet er Fællesoverenskomsten, som DI forhandler med 3F Transport. 

I DI forhandler vi fornyelser på plads for ca. 210 overenskomster, mens der i hele DA-fællesskabet bliver forhandlet ca. 500 overenskomster.

Forhandlingsudvalg

DI's forretningsudvalg har op til overenskomstforhandlingerne nedsat et forhandlingsudvalg, der har ansvar for forhandlingerne af gennembrudsoverenskomsterne. Udvalgets sammensætning afspejler den vifte af overenskomster, som DI er part i. Udvalget holder løbende møder op til og under OK2017.

Forhandlinger i forligsinstitutionen

Hvis parterne på et område ikke kan opnå en aftale om at forny overenskomsten, overgår forhandlingerne til Forligsinstitutionen.

Her kan Forligsmand Ole Hasselgaard Opdateres og de øvrige forligsmænd hjælpe dem med at nå et resultat.