Mindstebetaling - lønnen forhandles lokalt

DI og CO-industri forhandler Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, der er de to største overenskomster på det såkaldte mindstebetalingsområde. DI og CO-i indgik den 12. februar aftale om disse to overenskomster.

Tilsammen dækker de to overenskomster godt 6.000 virksomheder og 240.000 medarbejdere. Industriens Overenskomst omfatter faglærte og ufaglærte arbejdere, mens Industriens Funktionæroverenskomst dækker tekniske og administrative funktionærer.   

På overenskomster med mindstebetaling fastsættes lønnen ved lokale forhandlinger i den enkelte virksomhed. 

 

Normalløn - lønnen forhandles centralt

På normallønsområdet forhandler DI en række overenskomster blandt andet Fællesoverenskomsten med 3F Transport. Parterne indgik her en aftale den 23. februar.

Tilsammen dækker DI’s overenskomster på normallønsområdet godt 80.000 medarbejdere. Blandt andet chauffører, lagerarbejdere og rengøringsfolk.

På overenskomster med normalløn fastsættes medarbejdernes løn i princippet ved de centrale forhandlinger mellem DI og fagforbundene, der er part i overenskomsten. 

 

Forhandlingsudvalg nedsat

DI's forretningsudvalg har op til overenskomstforhandlingerne nedsat et forhandlingsudvalg, der har ansvaret for forhand-lingerne af gennembruds-overenskomsterne.

Udvalgets sammensætning afspejler den vifte af overenskomster, som DI er part i.

Udvalget holder løbende møder under OK2012.

Forhandlinger i forligsinstitutionen
Forligsmanden meddelte den 27. februar 2012, at forhandlingerne overgik til Forligsinstitutionen. Forhandlingerne fortsætter mellem parterne, men foregår nu i Forligsinstitutionens regi. Dette sker for at sikre fremdrift i forhandlingerne.

Gennembrudsforhandlinger

Forhandlingerne af de såkaldte gennembrudsoverenskomster lægger de overordnede retningslinjer for resten af overenskomsterne på DA-LO området. Derfor vil de øvrige overenskomster først blive for-handlet, når der er opnået forlig om gennembrudsoverenskomsterne.

Gennembrudsoverenskomsterne på mindstebetalingsområdet er Industriens Overenskomst og Industriens Funktionær-overenskomst. På disse områder indgik DI og CO-i en aftale den 12. februar 2012.

Gennembrudsoverenskomsten på normallønsområdet er Fællesoverenskomsten. DI indgik her en aftale med 3F Transport den 23. februar.

PUBLICERET: 05-12-2011 OPDATERET: 28-02-2012