Medlemsmøder i hele landet
Som forberedelse til overenskomstforhandlingerne 2012 har DI i november og december 2011 gennemført ni medlemsmøder rundt i landet, hvor alle medlemsvirksomheder var inviteret til at drøfte situationen forud for overenskomstfornyelsen med DI’s adm. direktør Karsten Dybvad og viceadm. direktør Kim Graugaard.
Derudover har DI's hovedbestyrelse, forretningsudvalg og forhandlingsudvalg forberedt sig grundigt i løbet af efteråret.
Den økonomiske usikkerhed
Den nuværende situation med økonomisk usikkerhed vil komme til at præge overenskomstforhandlingerne.
Derfor var det et hovedemne på møderne, hvordan DI bedst når målsætningen om at understøtte virksomhedernes konkurrencekraft gennem overenskomsterne.