På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Vikarer skal kun have sygeløn, hvis de er udsendt

VIKARER. Vikarer er kun ansat i vikarbureauet, når de er udsendt. Derfor skal de kun have sygeløn, hvis der er en konkret aftale om udsendelse til en virksomhed. Det har en faglig voldgift slået fast.

Havde vikaren en aftale om arbejde?

Der skal ikke betales sygeløn længere end ansættelsen varer. Og vikarer er kun ansatte i vikarbureauet, når de er udsendt til en virksomhed. Det har en faglig voldgift netop slået fast i en sag om en vikar, der var tilknyttet et vikarbureau, da han blev syg.

Derfor skulle vikarbureauet kun betale to dages sygeløn og ikke 56 dage, som forbundet havde krævet.

Vikaren havde været udsendt under Vikaroverenskomsten imellem DI og 3F Transport til en virksomhed. Han havde været udsendt til samme virksomhed i ca. fire år, men kun ca. halvandet år for det konkrete vikarbureau.

Han var lagerarbejder og arbejdede med forskellige opgaver på virksomheden. I uge 41 arbejdede han på virksomheden, og i uge 42 tog han på ferie uden en egentlig afklaring af, hvornår han ville komme tilbage.

Fredag i uge 42 kontaktede vikarbureauet ham per mail, hvori de skrev, at han gerne måtte kontakte dem, da de havde et jobtilbud til ham. Forbundet mente, at denne mail udgjorde en aftale om udsendelse, eller at der i hvert fald havde været et opkald bagefter som fastlagde, at han skulle udsendes til samme virksomhed i uge 43.

Sygeløn kræver, at man er ansat

Lørdag i uge 42 fik vikaren et hjerteanfald. Forbundet krævede derfor sygeløn i 56 dage efter Vikaroverenskomsten, uanset vikariatets længde og dermed uanset om vikaren var ansat eller ej. Forbundet mente også, at vikarer altid er ansat, selvom de ikke er udsendt.

Denne påstand ville være et brud med den faste retsstilling for vikarer fra vikarbureauer. 

Opmanden fastslog, at vikarer kun er ansat, når de er udsendt. Og at der i den konkrete sag havde været en telefonsamtale, hvor der var blevet aftalt en udsendelse for mandag og tirsdag. Derfor skulle vikarbureauet betale to dages sygeløn og ikke de 56 dage, som forbundet havde krævet.

Ingen omgåelse af overenskomsten

Forbundet mente desuden, at der var sket en omgåelse af overenskomsten, når vikarbureauet sendte en vikar ud til samme virksomhed i mere end et år på en række korte vikariater. De henviste i den sammenhæng til en faglig voldgift fra 2015, hvor en vikar konkret var blevet tildelt sygeløn, selvom hans vikariat var stoppet.

DI påpegede, at de to sager ikke kunne sammenlignes, da der i sagen fra 2015 var tale om en meget speciel situation, hvor vikaren lavede noget helt særligt specialarbejde, som ingen andre på virksomheden kunne udføre. Dette var ikke tilfældet i denne sag.

Opmanden vurderede, at de gentagne tidsbegrænsede udsendelser af vikaren havde afspejlet realiteten af virksomhedens driftsbehov, og at der således ikke var tale om en omgåelse af overenskomsten.

DI førte sagen for vikarbureauet.

DI's råd

Sagen viser, at retstillingen om at vikarer kun er ansat, når de er udsendt, består.

Derudover viser sagen, at man heller ikke på Vikaroverenskomsten skal betale sygeløn længere, end ansættelsen varer. Dette stemmer overens med tidligere afgørelser på andre overenskomstområder.

I forhold til de gentagne udsendelser viser sagen, at man skal tage stilling til sagligheden af forlængelserne i hvert eneste tilfælde. Samtidig slår sagen fast, at driftsbehovet hos de virksomheder, der benytter vikarer, kan begrunde gentagne tidsbegrænsede udsendelser.

Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering.

Den særligt relevante bestemmelse i sagen var vikaroverenskomstens § 7 (bestemmelsen om sygeløn).

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 18-05-2016 OPDATERET: 14-11-2016