På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Chefen skal ikke spå om stress

STRESS. Højesteret frifinder en virksomhed for ansvar for, at en medarbejder bliver syg af stress efter meget overarbejde. Ansatte skal selv fortælle, hvis arbejdsbyrden er for stor.

Dygtig og flittig

En administrativ medarbejder var afholdt, dygtig og flittig. Hun tog frivilligt opgaver fra chefen og andre, og hun bød selv ind på f.eks. at tage weekendvagter på den kaserne, hvor hun var ansat. På den måde havde hun i flere år haft ca. 10-12 overarbejdstimer om ugen.

Gode penge

Medarbejderen havde bl.a. fået et løntillæg for sin flid, og overarbejdet var blevet udbetalt efter hendes ønske. Men for at spare blev det besluttet, at overarbejde skulle afspadseres og ikke udbetales. Også selv om der var travlt, bl.a. fordi flere medarbejdere fratrådte, og hun overtog deres opgaver.

Men medarbejderen talte ikke med sin chef om, at hun havde travlt. ”Det gjorde man bare ikke”, sagde hun i retten.

Chefen forklarede, at hun tværtimod gerne ville have arbejdsopgaverne. Men efter en overordnet beslutning om ikke at udbetale merarbejde, men i stedet afspadsere, talte chefen talrige gange med medarbejderen om at stoppe med merarbejde – men budskabet trængte ikke igennem: ”Hun håbede på, at det alligevel var muligt at udbetale timerne.”

Derfor sendte chefen en mail, hvor medarbejderen blev beordret til at afspadsere 5 uger i forlængelse af sommerferien.  

Syg af stress

Dagen før afspadseringen skulle begynde, sygemeldte medarbejderen sig efter råd fra lægen. Sygdommen blev diagnosticeret som en forbigående tilpasningsreaktion på grund af stressende arbejdsforhold, men medarbejderen var sygemeldt i mere end fem år, mens sagen stod på.

Sygdommen blev anmeldt som en arbejdsskade, men den blev ikke anerkendt.

Sag om skyld

Fagforeningen anlagde sag mod virksomheden om erstatning for svie og smerte på 71.000 kr. Der var i perioder mere end 48 timers arbejde om ugen, og medarbejderen var blevet syg af arbejdsmængden.

Det var virksomhedens skyld, mente fagforeningen, og derfor skulle virksomheden betale erstatning, uanset om sygdommen anerkendtes som arbejdsskade eller ej.

Virksomheden var enig i, at medarbejderen i perioder havde arbejdet mere end 48 timer om ugen, men hun havde væsentlig indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, og hun sagde selv, at hun kunne lide at have travlt. Hun sagde aldrig fra, men tog yderligere opgaver, så hendes chefer kunne ikke tro, at der var risiko for, at hun blev syg.

Højesteret kræver, at man siger fra

Både landsretten og Højesteret frifandt virksomheden. Det kan ikke i sig selv begrunde et erstatningsansvar, at medarbejderen i en periode har arbejdet mere end 48 timer om ugen, siger Højesteret blandt andet.

Selv om hun blev syg af en arbejdsmæssig belastning med merarbejde af betydeligt omfang, var det ikke virksomhedens skyld, at hun blev syg. Over for sine chefer optrådte hun nemlig robust og villig til at påtage sig merarbejde, og hun gjorde ikke sin chef opmærksom på, at hendes arbejdsbyrde var for stor.

Højesteret bemærker også, at hun havde fået løntillæg for sin flid og villighed. Derfor var det ikke virksomhedens, men medarbejderens eget ansvar, at hun blev syg af stress.

DI førte ikke sagen for virksomheden. 

DI's råd

Det er ikke første gang i historien, at medarbejdere mod god betaling er mere end villige til at påtage sig merarbejde.

Dommen viser, at selv om arbejdstidsreglerne fastslår, at arbejdstiden ikke må overstige 48 timer om ugen i gennemsnit, har man som ansat også selv har ansvar for sit helbred og skal sige fra, hvis man mener, at der er mere arbejde, end man kan tåle.

Det er også påfaldende, at sygdommen indtræder, netop da medarbejderen bliver tvunget til at afspadsere og ikke mere kan oppebære en merindtægt.

Husk, at det er den ansattes læge, der har pligten til at anmelde en erhvervssygdom, arbejdsgiver har pligten til anmelde arbejdsulykker.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 15-08-2017 OPDATERET: 18-08-2017