På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

SIRI er nu samlet indgang for alle udenlandske medarbejdere

UDENLANDSKE MEDARBEJDERE. Statsforvaltningen er lukket, og den 1. april 2019 overtog Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) opgaver om EU-ophold. Alle udenlandske ansatte vil således have én indgang, uanset om de er EU-eller tredjelandsborgere.
Modelfoto

Det nye SIRI

Det er besluttet, at Statsforvaltningen skal lukke, og dermed skal forvaltningens opgaver videreføres til andre institutioner. SIRI vil overtage Statsforvaltningens opgaver i forhold til EU-ophold. Opgaverne vil overgå pr. 1. april 2019. Det betyder, at alle udenlandske ansatte pr. 1. april 2019 vil have én indgang.

Flere afdelinger og biometri

I forbindelse med at SIRI overtager Statsforvaltningens opgaver, vil der blive åbnet afdelinger i København, Odense, Aalborg, Aarhus og Aabenraa.

I København vil SIRI i en periode have to adresser: én adresse på Ellebjergvej og én adresse i Njalsgade. Senere på året vil SIRI’s afdelinger i København blive samlet på Carl Jacobsens Vej i Valby.

I de nye afdelinger vil det på sigt være muligt at afgive biometri.

SIRI vil benytte et online tidsbestillingssystem, hvor virksomheden eller medarbejderen kan booke tid. 

SIRI har oplyst, at de vil fastholde den gode dialog med virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Læs mere på nyidanmark.dk

PUBLICERET: 10-04-2019 OPDATERET: 11-04-2019