På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Få styr på den nye markedsføringslov

LOVGIVNING. Der er kommet ny markedsføringslov pr. 1. juli 2017, og det får betydning for jeres ansættelsesretlige dokumenter.

Ny markedsføringslov og ansættelsesret

Den nye markedsføringslov trådte i kraft den 1. juli 2017. Den nye lov er lavet for at gøre loven mere overskuelig og enkel i henhold til den gældende EU-regulering.

Den nye markedsføringslov har ikke ændret væsentligt ved de forhold, der har betydning i og efter ansættelsesforhold. Det er dog nødvendigt at sikre sig, at nye kontrakter, opsigelser, bortvisning m.fl. er opdateret samt at eventuelle personalehåndbøger og lignende bliver opdateret.

Ændringen

Der er ikke sket en indholdsmæssig ændring af reglerne, der vedrører ansættelsesforhold.

  • Den tidligere markedsføringslov § 1 om god markedsføringsskik videreføres som § 3, stk. 1.
  • Den tidligere markedsføringslov § 19 om erhvervshemmeligheder videreføres som § 23

Fra 1. juli 2017 er det disse henvisninger, I skal bruge.

Allerede eksisterende kontrakter

Det er ikke nødvendigt at ændre henvisningerne i ansættelseskontrakter, der er er indgået før 1. juli 2017. Det er kun i ansættelseskontrakter, opsigelser, bortvisninger m.fl., I udarbejder efter 1. juli 2017, hvor henvisningerne skal opdateres.

Derudover bør I gennemgå og opdatere personalehåndbøger, retningslinjer og lignende.

DI's råd

DI anbefaler, at  I opdaterer kontrakter, opsigelser og bortvisninger, der udarbejdes fra 1. juli 2017 og frem,  så de nye henvisninger til markedsføringsloven er korrekte.
 
Det er ikke nødvendigt at ændre i kontrakter, som er indgået før 1. juli 2017.

Derudover bør I opdatere personalehåndbøger og lignende.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 13-07-2017 OPDATERET: 18-08-2017