På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Fri eller arbejde i påsken? Få overblik over reglerne

FÆLLESOVERENSKOMSTEN. Der gælder særlige regler for aflønning af medarbejdere på helligdage omkring påske. Se her, hvordan du på Fællesoverenskomsten håndterer de helligdage, der falder i forbindelse med påsken.

Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag 2017

Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag er helligdage.

Ifølge Fællesoverenskomsten har medarbejderne ret til frihed på helligdage.

Medarbejdere på timeløn udbetales 7,4 timer à conto fra deres frihedskonto og medarbejdere på fuldlønsordning holder fri uden afkortning i deres uge- eller månedsløn.

Ved arbejde på Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag betales til medarbejdere på timeløn foruden løn også 100 procent overarbejdstillæg. Når der arbejdes, skal der ikke udbetales fra frihedskontoen.

Til medarbejdere på fuldlønsordning betales der ved arbejde sædvanlig løn og 100 procent overarbejdstillæg.

Funktionærlignende ansatte

Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår holder fri uden afkortning i månedslønnen.

Ved arbejde på Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag ydes 100 procent overarbejdstillæg.

Lærlinge

Hvis lærlinge holder fri på Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag gælder de samme regler som for voksne arbejdere ansat på fuldlønsordning under Fællesoverenskomsten. Lærlinge holder således fri uden afkortning i deres løn.

Ved arbejde på Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag betales sædvanlig løn og 100 procent overarbejdstillæg. Lærlinge under 18 år kan ikke pålægges at overarbejde.

Klik på oversigten nedenfor og find DI's oversigt over, hvordan I skal håndtere de helligdage, der falder i forbindelse med påsken for medarbejdere under:

  • Landsoverenskomst for butikker (HK)
  • Funktionæroverenskomst for Handel, Transport og Service (HK)
  • Faglærteoverenskomsten med Dansk Metal og Dansk El-forbund samt
  • Overenskomsten med Teknisk Landsforbund.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 15-03-2016 OPDATERET: 27-03-2017