På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Bidrag til Industriens Barselsfond sænkes 1. januar 2016

OVERENSKOMST. Bidraget til Industriens Barselsfond bliver sat ned fra 0,21 pct. til 0,19 pct. af den kontingentpligtige lønsum pr. 1. januar 2016.

Stigende antal refusioner men faldende fødselstal

Bidragssatsen til Industriens Barselsfond har varieret over tid - afhængigt af trækket på fonden. Da bidragssatsen senest blev ændret i januar 2015, skete det på baggrund af fortsat faldende fødselstal og dermed færre refusionsudbetalinger. 

Siden da er der sket en stigning i antallet af udbetalte refusioner, mens fødselstallene dog fortsat generelt er faldende.  

Bidrag sænkes fra 0,21 pct. til 0,19 pct.

På basis af en ny prognose for ordningens økonomi for 2016 er det besluttet, at bidragssatsen til Industriens Barselsfond nedsættes fra 0,21 pct. til 0,19 pct. af den kontingentpligtige lønsum pr. 1. januar 2016.

Ændring sker automatisk

Virksomhederne vil automatisk modtage en opkrævning, der er udregnet efter den nye sats. Virksomhederne behøver derfor ikke gøre noget aktivt i forbindelse med, at bidraget til Industriens Barselsfond sættes ned.

Industriens Barselsfond vil informere nærmere på deres hjemmeside.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 02-12-2015 OPDATERET: 07-11-2016