På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Betal til Industriens Uddannelsesfonde

OVERENSKOMSTER. Fristen for at indbetale til Industriens Uddannelsesfonde er den 3. oktober 2017. Hvis virksomheden ikke betaler, vil det være et brud på overenskomsten, og det kan medføre en bod, som virksomheden skal betale.
Arkivfoto

Betal senest den 3. oktober 2017

Bidragene til Industriens Uddannelsesfonde bliver beregnet som en procentsats af den indberettede pensionsgivende lønsum for medarbejdere, der er ansat på Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst.

Bidragene bliver opkrævet halvårligt. Industriens Pension Service har netop udsendt en reminder om betaling for 1. halvår 2017, og virksomhederne skal huske at betale senest den 3. oktober 2017.

I har pligt til at indbetale

Pligten til at indberette og indbetale følger af overenskomsterne, og manglende eller for sen indbetaling vil være et brud på overenskomsten. Derfor kan det også medføre en bod, som virksomheden skal betale.

I kan få mere at vide om indberetning og indbetaling ved at kontakte Industriens Pension Service.

Midlerne bliver brugt til uddannelse

Virksomhedens bidrag går til Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF), Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond og DA/LO’s Udviklingsfond.

Midlerne i de enkelte uddannelsesfonde bliver brugt til forskellige formål. Eksempelvis kan jeres medarbejdere søge om støtte til selvvalgt uddannelse via midlerne i Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF).

Ansøgning om udbetaling af støtte sker hos de enkelte fonde. Industriens Pension Service tager sig derimod udelukkende af indberetning og indbetaling.

PUBLICERET: 25-09-2017 OPDATERET: 26-09-2017