På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Jul og nytår 2018 - Industriens Overenskomst

LØN OG ARBEJDSTID. Få styr på, hvordan I skal håndtere jul og nytår for medarbejdere omfattet af Industriens Overenskomst.

24., 25. og 26. december 2018

Juleaftensdag er en hel fridag i henhold til Industriens Overenskomst § 18 og 1. og 2. juledag er helligdage. Da juleaftensdag falder på en mandag, 1.  juledag falder på en tirsdag, og 2. juledag falder på en onsdag, skal den ugentlige arbejdstid reduceres med 3/5, idet både juleaftensdag, 1. og 2. juledag falder på en af ugens fem første hverdage.

Ved dagarbejde eller arbejde på forskudt tid juleaftensdag ydes tillæg efter overenskomstens § 13, stk. 7, pkt. 2b på 63,75 kroner pr. time fra klokken 06 til 18, og på 119,25 kroner pr. time fra klokken 18 til 06.

Ved dagarbejde eller arbejde på forskudt tid 1. og/eller 2. juledag ydes tillæg efter overenskomstens § 13, stk. 7, pkt. 2c på 79,45 kroner pr. time fra normal daglig arbejdstids begyndelse til klokken 12, og på 119,25 kroner pr. time fra klokken 12 til normal daglig arbejdstids begyndelse.

Ved ordinært skifteholdsarbejde juleaftensdag, 1. og 2. juledag nytårsdag ydes skifteholdstillæg i henhold til overenskomstens § 15, stk. 6.2 på 87,45 kroner pr. time.

31. december 2018

Nytårsaften falder på en mandag. Der gælder ingen særlige overenskomstmæssige regler for den 31. december, og dagen skal derfor håndteres som en almindelig arbejdsdag, medmindre andet er aftalt på virksomheden.

1. januar 2019

Nytårsdag er en helligdag. Da nytårsdag falder på en tirsdag, skal den ugentlige arbejdstid reduceres med 1/5, idet den falder på en af ugens fem første hverdage.

Ved dagarbejde eller arbejde på forskudt tid nytårsdag ydes tillæg efter overenskomstens § 13, stk. 7, pkt. 2c på 79,45 kroner pr. time fra normal daglig arbejdstids begyndelse til klokken 12, og på 119,25 kroner pr. time fra klokken 12 til normal daglig arbejdstids begyndelse.

Ved ordinært skifteholdsarbejde nytårsdag ydes skifteholdstillæg i henhold til overenskomstens § 15, stk. 6.2 på 87,45 kroner pr. time.

Fritvalgs Lønkonto

Medarbejderne har ret til at få udbetalt beløb fra deres Fritvalgs Lønkonto efter overenskomstens § 25 i forbindelse med søgnehelligdage (25. og 26. december og 1. januar), overenskomstmæssige fridage (24. december) og feriedage.

Det er en betingelse, at der er penge på den pågældende medarbejders konto.

Funktionærlignende ansatte

For funktionærlignende ansatte, der ikke har optjent ret til ferie med løn eller har valgt at holde ferie med feriegodtgørelse, beregnes lønnen i forbindelse med julelukning ved, at månedslønnen fratrækkes et beløb svarende til månedslønnen delt med 160,33 pr. fraværstime ved en 37-timers arbejdsuge.

Lærlinge

Hvis en virksomhed holder ferielukket i perioden mellem den 1. oktober og 30. april, har lærlinge i særlige tilfælde ret til højst en uges løn. Det gælder, hvis lærlinge er ansat den 1. juli eller senere, og hvis de ikke har optjent ret til feriegodtgørelse.

Lærlinge, der er ansat før 1. juli, har ret til fuld løn under hele ferien, medmindre de har optjent ret til feriegodtgørelse.

Har lærlingen optjent feriegodtgørelse i et tidligere job, skal arbejdsgiveren betale differencen, når der holdes ferie. Det gælder, hvis godtgørelsen udgør et mindre beløb pr. dag end fuld løn.

Nyheder om satser og regler
Nyheder om satser og regler udgives i oplysningsøjemed og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Der kan ikke rejses krav mod DI om godtgørelse for skade eller tab som følge af brug af nyheder om satser og regler. Uanset om der er tale om fejlskrift eller andre forhold, der kan henføres til nyheder om satser og regler.
PUBLICERET: 29-10-2018 OPDATERET: 30-10-2018