På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

I tvivl om aflønning i påsken? Se reglerne her

INDUSTRIENS OVERENSKOMST. Sådan håndterer du de helligdage, der falder i forbindelse med påsken for medarbejdere under Industriens Overenskomst.

Påskens fridage 2018

I løbet af året er der en række helligdage og overenskomstmæssige fridage. Søgnehelligdag er en helligdag, som falder på en dag i ugen, der normalt er en hverdag. Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. Påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. Pinsedag, 1. juledag og 2. juledag er søgnehelligdage.

Ud over helligdagene kan der være overenskomstmæssige fridage. Disse fridage kan være forskellige fra overenskomst til overenskomst. På Industriens Overenskomst er 1. maj, Grundlovsdag og 24. december overenskomstmæssige fridage.

Den ugentlige arbejdstid skal på Industriens Overenskomst reduceres med 1/5, hvis en helligdag eller en overenskomstmæssig fridag falder på en af ugens fem første hverdage.

Både Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag falder på en af ugens fem første hverdage.

Tillæg for arbejde på søgnehelligdage

Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage er ved dagarbejde eller arbejde på forskudt tid hele fridage. Hvis der alligevel ydes arbejde på eksempelvis Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag ydes overarbejdstillæg efter overenskomstens § 13, stk. 7, pkt. 2c, om arbejde på søn- og helligdage.

Skifteholdsarbejde

Ved almindeligt planlagt skifteholdsarbejde på Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag ydes skifteholdstillæg 2 i henhold til overenskomstens § 15, stk. 6.

Det anbefales, at skifteholdsarbejderen gives erstatningsfri for arbejde på søgnehelligdage. Hvis der ikke gives erstatningsfri for arbejde på søgnehelligdage, skal der ud over overarbejdstillæg betales tillæg 3 efter § 15, stk. 6.

Ved overarbejde på søgnehelligdage skal der betales overarbejdstillæg efter overenskomstens § 13, stk. 7 pkt. 2c om arbejde på søn- og helligdage.

Der skal også betales skifteholdstillæg, hvis overarbejdet udføres i et tidsrum, der er omfattet af reglerne om skifteholdstillæg.

Fritvalgs Lønkonto

Medarbejderne har ret til at få udbetalt beløb fra deres Fritvalgs Lønkonto efter overenskomstens § 25 i forbindelse med søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage og feriedage. Det er en betingelse, at der er penge på den pågældende medarbejders konto.

DI har udarbejdet en oversigt over, hvordan I skal håndtere de helligdage, der falder i forbindelse med påsken for medarbejdere under: 

  • Landsoverenskomst for butikker (HK)
  • Funktionæroverenskomst for Handel, Transport og Service (HK) 
  • Faglærteoverenskomsten med Dansk Metal og Dansk El-forbund samt
  • Overenskomsten med Teknisk Landsforbund.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 13-03-2018 OPDATERET: 13-03-2018