Overgang til vintertid den 28. oktober 2018
Klokken 02.00 natten mellem lørdag den 27. oktober og søndag den 28. oktober 2018 bliver tiden skruet en time tilbage. Sommertiden ophører, og vi går tilbage til vintertid.
Den effektive arbejdstid bliver dermed en time længere for medarbejdere, som er på arbejde på dette tidspunkt.
Krav på normal betaling
I denne forbindelse har medarbejderne krav på normal betaling for den fulde effektive arbejdstid. Der skal med andre ord betales sædvanlig timeløn uden overarbejdstillæg for den ”ekstra” arbejdstime. Det fremgår af en aftale, som DA og LO har indgået om sommer- og vintertid.
I aftalen er der samtidig enighed om, at der i forbindelse med overgangen til sommertid i marts måned ydes betaling for den i øvrigt gældende fulde normale arbejdstid, hvor den effektive arbejdstid på grund af overgangen til sommertid bliver en time mindre. Denne time betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde.