På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Vejledning om fortegnelse

PERSONDATA. Datatilsynet og Justitsministeriet har udsendt en vejledning om de fortegnelser, som dataansvarlige og databehandlere skal føre over deres behandling af personoplysninger.

Obligatorisk dokumentation

Persondataforordningen stiller krav om, at dataansvarlige og databehandlere fører interne fortegnelser over deres behandling af personoplysninger. Fortegnelseskravet erstatter således den hidtil gældende anmeldelsesordning.

Kravet om fortegnelser handler om, at I skal dokumentere de overvejelser, virksomheden skal gøre sig i forlængelse af de øvrige regler i forordningen.  

Den nye vejledning fremhæver blandt andet, at kravet om at føre en fortegnelse udelukkende er tænkt som en ”intern” forpligtelse. Det betyder blandt andet, at du kun efter anmodning vil skulle sende din fortegnelse til Datatilsynet.

Hent vejledning om fortegnelse

Flere vejledninger på vej

Vejledningen er den fjerde i en række vejledninger om persondataforordningen, som vil blive udsendt i den kommende periode.

Vi vil løbende omtale de nye vejledninger, ligesom vejledningerne vil blive samlet på di.dk/persondata

Har du styr på persondataforordningen?

Persondataforordningen trådte i kraft den 25. maj 2018, reglerne for behandling af persondata blev derved skærpet, og virksomheder, der ikke overholder reglerne, risikerer store bødestraffe for overtrædelse.

I Personale Update og på di.dk/persondata kan I finde viden og værktøjer. I kan få svar på spørgsmål, hente vejledninger og tilmelde jer konferencer og kurser om korrekt behandling af persondata.

Læs mere på di.dk/persondata

PUBLICERET: 06-02-2018 OPDATERET: 19-07-2018