På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Ikke forskelsbehandling at forbyde tørklæde

FORSKELSBEHANDLING. EU-Domstolen har den 14. marts afsagt en dom, som slår fast, at det ikke automatisk er direkte forskelsbehandling, hvis en virksomhed forbyder medarbejdere at bære synlige symboler på deres politiske, filosofiske eller religiøse overbevisning. Dommen gennemspiller endvidere kriterierne for indirekte forskelsbehandling.
Modelfoto.

Forbud mod at bære synlige symboler

Samarbejdsudvalget i en belgisk virksomhed godkendte i maj 2006 en ændring af virksomhedens interne regelsæt, hvorefter ”det ikke er tilladt arbejdstagerne på arbejdspladsen at bære synlige symboler på deres politiske, filosofiske eller religiøse overbevisning”.

I juni 2006 blev en kvindelig medarbejder, der var blevet ansat i 2003, afskediget på grund af hendes vedvarende hensigt om som muslim at bære islamisk hovedtørklæde på arbejdspladsen.

Ikke direkte forskelsbehandling

Medarbejderen anlagde sag ved den belgiske Arbejdsret, som gav virksomheden medhold. Herefter blev sagen blev indbragt for den belgiske Højesteret, der forelagde følgende spørgsmål for EU-Domstolen:

”Skal artikel 2, stk. 2, litra a) i forskelsbehandlingsdirektivet (der forbyder direkte forskelsbehandling på grund af bl.a. religion eller tro) fortolkes således, at et forbud mod som muslim at bære hovedtørklæde på arbejdspladsen ikke er direkte forskelsbehandling, når det efter den hos arbejdsgiveren gældende regel er alle arbejdstagere forbudt at bære synlige kendetegn på politiske, filosofiske eller religiøse overbevisninger på arbejdspladsen?”

EU-Domstolen besvarede spørgsmålet bekræftende. Der var ikke sket direkte forskelsbehandling.

Neutralitet et legitimt mål

EU-Domstolen gik imidlertid af egen drift ind på spørgsmålet om, hvorvidt der forelå indirekte forskelsbehandling.

Det er indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille bl.a. personer med en bestemt tro særligt ufordelagtigt i forhold til andre personer - medmindre bestemmelsen, betingelsen eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Til det bemærkede EU-Domstolen:

”Hvad for det første angår betingelsen om, at der skal foreligget et legitimt mål, bemærkes, at ønsket om over for kunderne, såvel offentlige som private, at give udtryk for en politik, hvor der lægges vægt på politisk, filosofisk og religiøs neutralitet, bør anses for at være legitimt.”

EU-Domstolen kom altså frem til, at det er legitimt for en virksomhed at ville fremstå med en politisk, filosofisk og religiøs neutral profil over for kunderne.

Politik skal forfølges sammenhængende og systematisk

Det andet spørgsmål, som EU-Domstolene forholdt sig til, var, om en virksomheds interne regel om at forbyde medarbejderne at bære synlige symboler på politiske, filosofiske eller religiøse overbevisninger, er egnet til at sikre en ordentlig gennemførelse af en politik om neutralitet.

Ifølge EU-Domstolen kun på betingelse af, at denne politik reelt forfølges sammenhængende og systematisk.

Det skal være strengt nødvendigt

Det tredje forhold i afgørelsen handlede om, hvorvidt virksomhedens forbud imod at bære synlige symboler var begrænset til det strengt nødvendige.

I det konkrete tilfælde handlede det om, hvorvidt virksomhedens forbud mod at bære synlige symboler eller beklædning kun vedrørte de ansatte, som havde forbindelse med kunderne.

Hvis det er tilfældet, skal det nævnte forbud anses for at være strengt nødvendigt med henblik på opnå det forfulgte mål.

Afsluttende fastslår EU-Domstolen, at den belgiske domstol må afgøre, om det – uden ”merudgift” – ville have været muligt for virksomheden at tilbyde den pågældende kvinde en stilling ”uden visuel kontakt” til kunderne, da indskrænkningen af den religiøse frihed skal begrænses ”til det strengt nødvendige.”

På linje med Højesterets afgørelse fra 2005

Højesterets dom af 21. januar 2005 fastslog på linje med EU-domstolens afgørelse, at en dansk virksomheds forbud mod hovedbeklædning for ansatte med direkte kundekontakt ikke var udtryk for indirekte forskelsbehandling.

Nyheden er skrevet på grundlag af EU-Domstolens afgørelse af 14. marts 2017.

Sagsnr. ECLI:EU:C:2017:203.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 14-03-2017 OPDATERET: 31-07-2018