Kun kvindelige ansatte måtte hjælpe
På baggrund af børnenes forældre udarbejdede en daginstitution i tæt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne interne retningslinjer, så kun kvindelige pædagoger måtte hjælpe børn ved toiletbesøg, tøj- og bleskift. En stor del af det daglige arbejde for en pædagog var altså øremærket til kvinder.
Principiel klage
Der har før været klaget over retningslinjerne af en mandlig pædagog ved Ligebehandlingsnævnet. Sagen blev afvist, fordi manden ikke selv arbejdede i børnehaven og derfor ikke opfyldte det generelle krav om retlig interesse for at indbringe en klage efter dansk ret.
Institut for Menneskerettigheder kan derimod indbringe sager af principiel karakter for Ligebehandlingsnævnet, hvis det har alvorlige konsekvenser for en større gruppe mennesker. Instituttet mente, at børnehavens regler udgjorde forskelsbehandling af mænd og klagede på ny over for Ligebehandlingsnævnet.
Direkte forskelsbehandling
Ligebehandlingsnævnet var enige med Institut for Menneskerettigheder i, at mænd generelt efter de interne retningslinjer vil blive behandlet ringere end kvinder, og konkluderede, at reglerne udgjorde direkte forskelsbehandling.
Nævnet pointerede også, at det ville have en negativ effekt på arbejdsmarkedet generelt. Ved ansættelsen af pædagoger vil begrænsningen af, hvad mandlige pædagoger kan foretage sig, medføre, at mænd højst sandsynligt vil blive tilsidesat i ansættelsesprocessen.
Det faktum, at retningslinjerne var udarbejdet med input fra både forældre og personale, var uden betydning. Ligebehandlingsloven kan ikke fraviges til skade for medarbejderen – i dette tilfælde mænd.
DI var ikke involveret i sagen.
