På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Ændrede busruter betød ikke længere pauser

PAUSEREGLER. En faglig voldgift har konkluderet, at ændringer i busruter ikke betød, at chaufførerne skulle have længere pauser. Det afgørende for chaufførens ret til pause er, hvilken karakter kørslen har, når trafikselskabet udbyder kørslen.
Modelfoto: Colourbox

Ændringer i ruter

Sagen handlede om, hvad der skal forstås ved bybuskørsel og regionalkørsel i Landsoverenskomsten for Rutebilkørsel i forhold til de sæt pauseregler, der gælder for dem hver især.

Overenskomsten indeholder to regelsæt for pauser. Generelt har chauffører ret til 25 minutters betalt pause ved vagter over fem timer, men ingen ret til betalt pause i vagter kortere end fem timer. Ved bybuskørsel inden for 18 større byer oplistet i overenskomsten, har chaufførerne derimod ret til 45 minutters betalt pause, uanset hvor lang vagten er.

Sagen drejede sig om regler for pause i forhold til to ruter. På ruten mellem Slagelse og Korsør var ruten blevet ændret, så bussen kørte inden for Slagelse byzone. Slagelse er en af de større byer, hvor der gælder de særlige pauseregler. Ruten mellem Slagelse og Næstved havde ingen ændringer, men begge byer faldt ind under de særlige regler.

Gjorde selvstændig påstand

Forbundet mente, at virksomhederne skulle anerkende, at ændringerne i busruterne medførte, at chaufførerne havde krav på 45 minutters betalt pause uanset vagtens længde. Hvis dommeren ikke var enig i den påstand, mente forbundet, at buschaufførerne i stedet skulle have forholdsmæssig udregning af pause for deres kørsel i de større byer.

Ifølge virksomhederne og DI var det derimod afgørende, at begge ruter var regionalkørsel mellem to byer, og derfor slet ikke var omfattet af pausereglerne for bybuskørsel.

Virksomhederne og DI mente også, at pausereglerne for bybuskørsel inden for de 18 større byer kun fandt anvendelse i det omfang, at ruterne var karakteriseret som bybuskørsel ved trafikselskabernes udbud af kørslen, og at efterfølgende ændringer i ruterne i kontraktperioden ikke ændrede herpå.

Medhold til arbejdsgiverne

Dommeren frifandt virksomheden og gav den medhold i, at det afgørende var ruternes karakter ved udbuddet af kørslen. I forhold til de konkrete ruter konkluderede dommeren, at de skulle regnes som regionalbuskørsel.

Dommeren understregede, at hensigten med reglen er, at den skal være enkel at anvende. Den oprindelige ordlyd giver virksomhederne mulighed for at finansiere udgifterne til pauserne, når de fastsætter prisen for rutekørsel over for trafikselskabet. Det er således afgørende, hvordan ruten er karakteriseret ved udbuddet, uanset om ruten efterfølgende blev ændret. Dette dog medmindre, at ændringer af ruten har til formål at omgå overenskomstens regler om bybuspauser.

DI førte sagen for virksomhederne. 

DI's råd

Sagen er et eksempel på, at overenskomstfortolkning tager udgangspunkt i bestemmelsens ordlyd. Ved uenighed eller tvivl om forståelsen af ordlyden, er det væsentligt at kunne påvise, hvad hensigten bag en bestemmelse var, da den kom ind i overenskomsten.

Hvis I har spørgsmål til forståelsen af bestemmelser i jeres overenskomst, er I altid velkommen til at kontakte DI.

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 15-05-2018 OPDATERET: 16-05-2018