På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Vikarprotokollat gælder kun for vikarbureauer

OVERENSKOMST. Vikarprotokollatet i Industriens Overenskomst gælder kun for vikarbureauer. En faglig voldgift har slået fast, at virksomheder, der udlåner medarbejdere til hinanden, ikke er omfattet af protokollatet.

Er alle virksomheder er omfattet?

Hvis et vikarbureau udsender vikarer til en brugervirksomhed, der er omfattet af Industriens Overenskomst, skal vikarerne aflønnes efter brugervirksomhedens lokalaftaler.

Spørgsmålet er så hvad, der gælder, hvis en virksomhed, der ikke er et vikarbureau, udsender/udlåner medarbejdere til en anden virksomhed.

Delte meninger

I den konkrete sag påstod forbundet, at vikarprotokollatet også gælder i de situationer, hvor en virksomhed, der ikke er et vikarbureau, udsender medarbejdere til at arbejde for en anden virksomhed.

Eksempelvis i den situation, hvor en virksomhed har travlt og aftaler at låne nogle medarbejdere fra en anden virksomhed, der måske har nedgang i ordremængden.

DI var af den opfattelse, at vikarprotokollatet kun gælder for vikarbureauer.

Ikke omfattet

En faglig voldgift har nu afgjort spørgsmålet. Dommeren fastslog, at definitionen på vikarbureau er ”Enhver virksomhed, hvis hovedforretning er at indgå ansættelsesaftaler med arbejdstagere med henblik på at udsende dem til brugervirksomheder for midlertidigt at udføre arbejde under disses ledelse. ”

Og dermed er udlån/udleje af medarbejdere mellem virksomheder, som ikke har det som hovedforretning at udsende medarbejdere til brugervirksomheder, ikke omfattet af vikarprotokollatet.

DI's råd
Afgørelsen bekræfter DI’s hidtidige opfattelse af, at reglerne om brug af vikarer i vikarprotokollatet alene gælder for egentlige vikarbureauer.

Nyheden er baseret på FV 2017-0039 afsagt den 12. september 2017.

Bilag 17 - Protokollat - Vikarbureauer i Industriens Overenskomst

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 26-09-2017 OPDATERET: 26-09-2017