Overenskomst: Lønforhold må ikke forringes
Pleje og Omsorg Overenskomsten indgået mellem DI og FOA bestemmer, at den enkelte medarbejders lønforhold ikke kan forringes ved overgangen til overenskomsten.
Uenighed under tilpasningsforhandling
En virksomhed overtog i 2014 driften af et plejecenter fra en kommune ved en virksomhedsoverdragelse. Virksomheden frasagde sig i den forbindelse den kommunale SOSU-overenskomst indgået mellem Kommunernes Landsforening (KL) og FOA og de dertil knyttede rammeaftaler.
Under de efterfølgende tilpasningsforhandlinger opstod der uenighed om, hvilke lønelementer fra den kommunale overenskomst, der skal tages i betragtning ved vurderingen af, om medarbejderne får forringet deres lønforhold.
Afgrænsede løn- og ansættelsesvilkår
Opmanden (dommeren) foretog en grundig vurdering af, hvad der er løn- og ansættelsesvilkår. I sin vurdering lagde han afgørende vægt på to højesteretsdomme vedrørende en lignende sondring efter Erhvervsuddannelseslovens §§ 55 og 56.
Kendelsen slår herefter fast, at lønforhold må forstås bredere end blot grundlønnen, så den også omfatter overførsel af penge eller andre ydelser af økonomisk værdi til en medarbejder som led i et ansættelsesforhold.
Omsorgsdage og orlov er ikke løn
Forbundet fik derfor medhold i, at arbejdstidsbestemte tillæg er en del af lønforholdet, såfremt medarbejderen er fast ansat til aften-, nat- eller weekendarbejde. Det samme gælder det forhøjede særlige ferietillæg fra den kommunale ferieaftale og den økonomiske værdi af seniorfridage.
Derimod kunne retten til omsorgsdage og barselsrelateret orlov efter den kommunale overenskomst ikke betragtes som en del af lønforholdet, og virksomheden blev derfor frifundet for denne del.
