På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Hvilken løn er dumpingløn?

OVERENSKOMST. Mange overenskomster har regler om ”løndumping”, men ingen præcis definition. En voldgift har nu afgjort, at der ikke er tale om løndumping, hvis overenskomsten for den pågældende medarbejder bliver overholdt.
Modelfoto

Datterselskab med anden løn

En isoleringsvirksomhed havde et datterselskab i udlandet. Begge selskaber var medlem af DI og dækket af Isoleringsoverenskomsten, men de havde hver sin lokalaftale om løn og andre forhold.

Den danske virksomhed lejede nogle medarbejdere fra datterselskabet til at arbejde sammen med deres egne folk. Datterselskabet betalte de udlejede medarbejdere den løn, som fulgte af overenskomsten og deres egen lokalaftale, mens moderselskabet betalte egne ansatte den – højere – løn, der var aftalt i moderselskabets lokalaftale.

Påstand om løndumping

En fagforening mente, at der var tale om løndumping, når arbejdet på samme arbejdsplads ikke blev aflønnet efter det danske moderselskabs lokalaftale. De krævede derfor, at datterselskabet skulle udlevere lønoplysninger efter en regel i overenskomsten, som træder i kraft, hvis der er begrundet mistanke om løndumping.

DI og virksomheden mente ikke, at det var løndumping, at hvert selskab betalte løn efter deres egen lokalaftale. Der er nemlig ingen regler i overenskomsten eller andet, der pålægger en virksomhed, som udlejer en isolatør, at betale mere, end der er aftalt.

Forbundet anlagde herefter en faglig voldgift, som skulle tage stilling til, om det er arbejdsstedets lokalaftale med løn eller overenskomstens løn, der sætter niveau for løndumping.

Uenighed er ikke løndumping

Dommeren i voldgiftssagen frifandt virksomheden. Det er nemlig ikke ”løndumping” at være uenig om, hvorvidt nogle medarbejdere skal aflønnes efter en anden virksomheds lokalaftale. Der var heller ikke andet, der karakteriserede betalingen som løndumping, for overenskomstens mindsteløn var betalt. Derfor skulle datterselskabet ikke udlevere lønoplysninger.

Heller ikke identitet eller overarbejde

Dommen fastslår også, at en lokalaftale som udgangspunkt ikke gælder for selskabets datterselskab, heller ikke selv om  moderselskabet har en styrende rolle. Det kræver ”et særligt grundlag”, for eksempel en regel i overenskomsten, og det mente dommeren ikke, at fagforeningen havde påvist.

Det betød så også, at den aftale om variabel arbejdstid, som datterselskabet havde med de udlejede medarbejdere, var i orden. Derfor skulle der ikke betales for overtid i uger med mere end 37 timers arbejde, da timerne blev afspadseret senere.

DI førte sagen for virksomheden.

DI's råd

Mange overenskomster har særlige regler i tilfælde af ”løndumping”. Dommen viser, at det ikke er løndumping at aflønne medarbejdere, der arbejder sammen, men til forskellig løn, hvis blot overenskomst og lokalaftale for den pågældende medarbejder overholdes.

Der er dog forskellige regler i overenskomsterne, så kontakt DI, hvis der bliver rejst spørgsmål om løndumping.

Nyheden er baseret på kendelse i Faglig voldgift i sag nr. FV2017.0067.

Den omstridte regel i Isoleringsoverenskomstens protokollat 11 lyder:

”Bestemmelsen tager sigte på at modvirke løndumping. Bestemmelsen kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet eller generel belysning af lønforholdene i virksomheden, herunder til generel afdækning af muligheder for at rejse fagretlige sager mod virksomheden.

I de situationer, hvor en tillidsrepræsentant på tro og love erklærer at have oplysninger, der giver anledning til at formode, at der finder løndumping sted i relation til en enkelt ansat eller en konkret afgrænset gruppe af ansatte på virksomheden, har tillidsrepræsentanten ret til at få udleveret de oplysninger, der er fornødne for at vurdere, om der forekommer løndumping, jf. dog stk. 4.”

Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 30-01-2019 OPDATERET: 16-04-2019