På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Okay at fyre medarbejder for opfordring til smugleri på Facebook

BORTVISNING. En medarbejder i lufthavnen havde på et opslag på Facebook opfordret sine kolleger til at hjælpe med at smugle to kartoner cigaretter. Opslaget var illoyalt og skadeligt, og derfor var det ifølge landsretten berettiget at opsige medarbejderen, men det var ikke berettiget at bortvise ham.
Modelfoto: Colourbox

Hjælp til at komme gennem tolden

I forbindelse med hjemrejse fra en ferie i udlandet postede en medarbejder i en virksomhed i lufthavnen en besked til sine kolleger på Facebook, hvor han efterlyste nogen, der kunne hjælpe ham med at få to kartoner cigaretter gennem tolden.

Virksomheden opfattede medarbejderens opslag som en opfordring til at misbruge ID-kortet til lufthavnen og medvirke til smugleri. Derfor blev medarbejderen bortvist.

Medarbejderen mente derimod, at bortvisningen var uberettiget og krævede 213.218,34 kr. af virksomheden for løn i opsigelsesperioden samt godtgørelse for uberettiget bortvisning.

En advarsel var nok

Københavns Byret afgjorde sidste år, at det hverken var berettiget at bortvise eller opsige medarbejderen. Derfor burde han, ifølge byretten, kun have fået en advarsel.

Illoyalt og skadeligt

Virksomheden ankede sagen til Østre Landsret, som heller ikke fandt, at opslaget på Facebook var nok til en bortvisning, men det var dog berettiget, at virksomheden opsagde medarbejderen.

Landsretten tilkendegav, at Facebook-opslaget repræsenterede en grov tilsidesættelse af virksomhedens politikker, uanset om der faktisk blev smuglet, at det havde kunnet skade virksomhedens omdømme, og at det derfor var en krænkelse af medarbejderens loyalitetsforpligtelse.

Ikke for sjov

Endelig mente landsretten ikke, at opslaget kunne forstås som en spøg, og at opslaget under alle omstændigheder ville kunne misforstås.

DI førte sagen for virksomheden både i byretten og landsretten.

Nyheden er skrevet på grundlag af Østre Landsrets afgørelse den 30. maj 2018 i sag nr. B-1565-17.

08. august 2017
BORTVISNING. Københavns Byret har afgjort, at det var uberettiget at bortvise en medarbejder, på trods af at han i et opslag på Facebook havde opfordret sine kolleger til at smugle cigaretter gennem tolden.
Vi benytter ikke din mailadresse til andet end dette nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig igen her.
PUBLICERET: 13-06-2018 OPDATERET: 02-08-2018